Hopp til innhold

Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/46

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Tiendesagens Historie „paa sine og sine Medbrødres Vegne her i Lenet saavel som over al Agdesiden“, adresseret til Stüring Bohl [S. 234—41], ligesom han ogsaa i de forsamlede Presters Navn skrev en „Supplikats om Tienden“, der gjentager Hovedpunkterne [S. 241—42]. Disse blev overrakte Lensherren, da denne skulde drage til Kongen; og han synes ogsaa at have overbragt dem til Kirkestyrelsen, thi de bevarede Kopier stamme fra det sjælandske Bispearkiv. Nogen direkte Følge vides de vistnok ikke at have havt; men i Kirkeordinansen, som blev vedtagen paa Herredagen i Stavanger i Aug. 1607, blev de ældre Regler for Tienden fuldstændig bekræftede, saa at der kun tiltrængtes Øvrighedens Beskyttelse for at faa dem fuldt indførte. Dette synes ogsaa snart at være skeet i Lister ved forenede Anstrængelser fra Lensherre og Provst. Da Bønderne i Vanse 1608 ikke ordentlig betalte sin Tiende, klagedes der over dem for Provst og Øvrighed. Hr. Peder sendte da til Vanse „nogle skriftlige Artikler“, som blev oplæst for Almuen i Kirken hver Søndag fra 14 Dage før Paaske til Christi Himmelfartsdag 1609, og Lagmanden Bendix Olafssøn lod „Ordinansen og kongelige Mandater“ oplæse paa Spindanger Thing (22de Sept. s. St) og dømte hver, der havde forseet sig, i det sædvanlige Brevebrud af 8 Ørtuger og 13 Mark. Almuen i Vanse sendte vistnok 3 Bønder til Oslo for paa Herredagen (Juni 1610) at klage over Lagmanden, og de paastod, at Ordinansen ikke var forkyndt for dem, og at de først havde lært den at kjende af Hr. Peders Artikler om Vaaren 1609, efter hvilken Tid der ingen Tiende faldt, førend Lagmanden dømte dem i Sekt. Men disse Undskyldninger hjalp ikke: Lagmanden oplyste, at Ordinansen var Bønderne „noksom vitterlig“, da „en Part af dem selv havde den, det de ikke kunde benægte“; og da Lagmandens Dom var funderet paa den nye Ordinans, „som dog med den gamle og forrige er overens“, og Bønderne havde tiendet „efter deres egen Taxt, som ikke er lovlig“, dømtes de til ikke blot at yde sin rette Tiende, men ogsaa betale den idømte Bod[1]. Dette er sidste Gang, vi høre noget om Tiendestriden paa Li-

  1. Herredagsdom af 19 Juni 1610 (Brandts Afskrifter).