viede hende selv i hendes Faders Hjem, uagtet han derved udførte prestelig Funktion i et fremmed Provsti (hvilket ogsaa senere blev lagt ham til Last). Hr. Peder maa have havt endnu en gift Datter, thi en anden Datterdatter af ham, Madelena Jakobsdatter, var i 1601 bleven trolovet som ganske ung med en Bonde Ole Aslakssøn, men 4 Aar senere blev Trolovelsen ophævet ved Kapitelsdom efter Hr. Peders Ønske[1]. Om andre mulige Børn eller Efterkommere skal senere tales.
Peder Grubbe og Herredagen i Bergen. Vaaren 1602 blev for Agdesiden gjennemført en administrativ Forholdsregel, som ogsaa fik Betydning for Geistligheden: Listerlen forenedes med Mandal, Nedenes og Raabyggelaget til et Len („Agdesiden“), og den geistlige „Befaling“ her blev nu fra Lensherren paa Bergenhus overført til Lensherren paa Nedenes. Dette skede derved, at Peder Grubbe til Aalstrup, som siden 1597 var forlenet med Nedenes og Mandals Len samt Erik Munks Gods, nu ogsaa fik Lister[2]. Peder Grubbe var maaske en ivrig Embedsmand, men har vel tillige efter Leilighed villet berige sig, hvortil Fristelsen laa nær ved den Tids Lønningsmaade; hans Gage bestod bl. a. i ⅕ af den „uvisse Indtægt“ (Jordebygsel, Landbohold og Sagefald). Det var ogsaa netop over hans og hans Fogders Beregning af den uvisse Indtægt, at allerede 1598 Bønderne i Nedenes og Mandals Len havde klaget[3], og i samme Retning lyder strax efter hans Ansættelse Raabet fra Lister Len. I 1603 indsendtes Klager til Kongen over den nye Ledingstaxt (som forresten allerede var paabudt paa Herredagen i 1599), over at Lensherren lod mod Penge de ledingspligtige Bønder blive hjemme, over at han forlangte Forkjøbsret og satte vilkaarlig Taxt paa Fisk, over at han indførte Ægt til hver Fogedgaard og over at han krævede uretfærdig Skat af Strandsiddere og Ødegaardsmænd. I de fleste Punkter (dog ikke det første) fik Bønderne Ret[4], men
