og Uddelingen af Sakramenterne, specielt Besøg hos Syge og Døende, var ikke væsentlig sorskjellig, undtagen forsaavidt Skriftemaal havde en ganske anden Betydning end i den nyere Tid og i Prestens Haand var et effektivt Middel til at øve moralsk og religiøs Justits inden Prestegjeldet. Desuden havde Presten selv at undervise Ungdommen i Katechismen, da der endnu ikke fandtes „Degne“ i Stavanger Stist. En meget større Betydning havde dengang den økonomiske Side, thi da alle eller næsten alle Afgifter (ialfald Landskyld og Tiende) i Regelen afgaves in natura, maatte disse Afgifters Indkrævning, Vurdering og vel ogsaa Afsætning stærkt optage en Prests Arbeide, foruden at denne i høiere Omtrent nu var Bonde og Jorddrot, da Presten i Regelen som „bedste Mand“ skulde bortbygsle sine eller Kirkens Gaardparter.
Undals Prestegjeld var et vidtløftigt Kald og havde endnu i 15de Aarhundrede 5 Kirker, hvoraf Konaxmo, Vigmostad, Foss og Valle Kirker alle laa ved Undalselven (fra Nord mod Syd), medens Spangereid er paa Halvøen ved Lindesnes. Foss Kirke, der nævnes sidste Gang i 1489[1] var imidlertid nedlagt og Foss Sogn slaaet sammen med Hovedsognet Valle, der saaledes paa Hr. Peders Tid havde 3 Annexer, Konaxmo og Vigmostad (nu tilsammen Prestegjeldet Nordre Undal) samt Spangereid. Af disse Kirker besad kun Valle en ganske ringe Landskyld[2], deres væsentligste Indtægter var af Kirkekjør (tilsammen 73) og Tiende; det tilkom Presten med Kirkeværgerne at forvalte disse. Af Stavanger Stifts Jordebog sees, at Kirkernes Indtægter i Hr. Peders Tid var dygtigt forvaltede; hans Kirker var ved hans Død udmærket udstyrede med Inventarium, som væsentlig synes anskaffet i Hr. Peders Tid. Saaledes besad, for at nævne Enkeltheder, Hovedkirken to Exemplarer af Fredrik 1l.s Bibel (fra 1589), 1 Alterbog og 1 Psalmebog, og dertil var endnu i 1607 kommet „en stor Psalmebog og fire smaa“, hver Annexkirke ligeledes en Alterbog og 1
