arbeide den Oversigt, som herved meddeles over Myrmarkens Fordeling i de forskjellige Fogderier i Christiania Stift. Af denne Oversigt eller vedstaaende Tabel vil det sees, at den udgjør lidt over 39 norske Kvadratmiil, eller næsten dobbelt saa meget som al den dyrkede Mark i Landet. Af denne Myrvidde ligger 23½ □ Miil eller 3,048,092 Maal (paa 2500 □ Alen) under Korngrændsen, og over 15½ □ Miil eller 2,026,944 Maal over Korngrændsen.
Det er neppe nogen Tvivl om, at de øvrige Stifter, og fornemmelig Christianssands og Throndhjems Stift, Nordlandene og Finmarken, hver for sig have Myrer, som indtage langt større Vidder — man behøver blot at minde om Jæderen, Romsdalsmyrerne samt Mose- og Trøvmyrerne paa de store Øer i Throndhjems Stift — og man kan saaledes rimeligviis med nogenlunde Sikkerhed slutte, at Norge mindst har 150-200 n. □ Mile med Myrmark og Myrlænde. Hvilken skadelig Virkning saadanne Myrvidder i raa Tilstand maa have paa Plantevæxten, og det især i Landets koldere Egne, kan Enhver skjønne; og ligesaa klart og indlysende maa det være, hvilken uendelig Velstand der kunde fremspire for hele Landet af disse Myrer, naar de brugelige og gode bragtes under Hævd, og fra blødlændte, dunstfulde, frostnemme Kuldebol, ved Menneskenes Omtanke og Driftighed, forvandledes til Agre og rige Fodermarker, thi alene det, at Varmen stiger og bliver jevnere, og at Nattefrosten viger eller bliver sjeldnere i Egne, hvor Myrer ere blevne udtappede eller lagt tørre, vil give en Vinding af mange Tusinde Tønder Korn.
Alene i Romsdals Amt skal der, efter Undersøgninger af Amtets Landhuusholdningsselskab, findes 800,000 Maal Jord eller over 6 norske Kvadratmiil Myrmark, som er let at opdyrke. Tænker man sig nu denne Vidde opdyrket saaledes, at 1/5 bruges til Ager, og man kan sætte at Vindingen, regnet til Byg, med et Middeltal giver 2½ Tønde Byg paa Maalet, saa bliver dette en aarlig Avling af 400,000 Tønder Byg eller omtrent 4/10 af den Million Tønder Korn, som aarlig indføres i Landet. Alene dette ene Exempel viser hvilken Rigdomskilde og hvilken Velsignelse der ligger i vore Myrer.
Vil man sætte, at to Trediedele af de Myrer og Moser, som findes under Korngrændsen i Christiania Stift eller 15 n. □ Mile ere saaledes skikkede, at de kunne dyrkes og blive grødeføre, og man sætter at 1/5 heraf bruges til Kornavl, vil efter en saadan Beregning, Afhøstningen af Korn og Fodervæxter regnet til Byg, aarlig blive mindst henved en Million Tønder.
Hvis man nu kan antage, at der af de Myrvidde, som ligger under Korngrændsen i hele Landet med Vinding kan dyrkes 50 n. Kvadratmile, saa er dette i Forhold til de Myrstrækninger, som findes her, ikke nogen særdeles stor Vidde; men, i Forhold til Norges dyrkede Jordvidde, er
