Storrroden gaar saa langsomt over til Muld, at man ikke kan regne paa nogen Gjødning, hvis Tørven skal ligge og raadne.
Paa Mosemyrer er Brændingen aldeles nødvendig, og der gives det ikke noget andet Raad til snart at faa frem en bedre Væxt; the Mosetørven gaar meget langsomt over til Muld og giver selv Marken derefter en altfor svag Gjødning. Skulde man nu vente paa, at denne blev forandret til Muld, vilde Mosen paanyt blive overvoxet med Skog, og det Arbeide, som man hacde anvendt paa Opbrydningen og Hævdingen eller Dyrkningen, vilde altsaa gaa tabt. Der er bleven foreslaaet at kjøre den ophuggde Mosetørv med Tuer, Rødder og Stubber bort af Myren, istedetfor at brænde dem; man har imidlertid ikke seet, at dette er bleven udført i nogen større Udstrækning, thi Arbeidet vilde rimeligviis blive altfor kostbart og spilde altfor megen Tid. Men om der nu ogsaa skulde være En og Andren, som tog mindre Hensyn til Kostningen, saa vilde man dog ikke, ved en saadan Fremgangsmaade, udrette det man ønskede, hvilket ved ethvert Dyrkningsforsøg ikke kan være andet, end at faa en god Høst. Mosejorden er nemlig saa gjennemtrængt og fuld af Jordsyre eller Suurvæde (Humussyre o. f. v.). som er til Hinder for Plantevæxten, at man ikke kan vente en tjenlig Afhøstning, førend denne Syre er bleven tilintetgjort, men dette skeer lettest ved Ildens Virkning. Af videnskabelige eller theoretiske Grunde har man villet paastaa, at Kalkning skulde gjøre samme Nytte, men Erfaring har ikke viist dette. Den Nytte, som Brænding medfører paa Mosejord, kan neppe kortere og bedre fremstilles, end det er skeet af en svensk Forfatter[1], hvis Ord vi ville anføre: "Brændingen har den Nytte, at man paa den mindst kostbare Maade bliver kvit Træer, Buske, Rødder og Tuer, at Varmen og Asken borttager Syren, og at Asken tjener til at gjødsle Marken **) [2]. Disse 3 forskjellige Vindinger af Brændingen gjøre
- ↑ Th. L. Bohnstedts Afhandling: „om odling af egentliga Mossar“ i Tidsskrift för Landtmanna- ock Kommunal-Ekonomien.
- ↑ En fuldstændigere og nøiagtigere Forklaring om hvorledes Aske og brændt Leer virker, naar de bruges som Gjødningsmidler, findes i „Beretning om Akershuus Amts Land-Huusholdnings-Selskabs Virksomhed m. m. i 1854, tilligemed nogle Landøkonomiske Afhandlinger.“
