Hopp til innhold

Side:Om Myrdyrkning.djvu/58

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
32
Om Markens Tilstand.

Tillœg til andet stykke.

1. Lindequists Myrinddeling.

Den nuværende reisende Agronom Johan Lindequist har i sin „Beretning om en Reise i Bratsberg Amt i Sommeren 1852“, givet kortfattede Beskrivelser over 94 Myrer, som han der har undersøgt. Disse har han, eftersom de ere mere eller mindre frugtbare og værd at dyrkes, inddeelet i 7 Afdelinger, hvilke ere meget træffende og bekvemme, og ville almindelig passe paa en stor Deel af de Myrer og Moser, som forekomme i vort Land. De anføres derfor her:

{{sp>1ste Afdeling}} bestaar af et mere eller mindre dybt Lag (Flo) af mere eller mindre raadnet Myrjord, som har godt fast Leer til Undergrund. Saadan Myr er værd at dyrke, hvis der kan skaffes tilstrækkeligt Afløb for Vandet.

2den Afdeling bestaar af et mere eller mindre dybt Lag af mestendeels sort Myrjord, der hviler paa Gruus- eller Sandbund. Den fortjener saaledes vel at opdyrkes, skjønt den i Almindelighed ikke er af samme Værdi som Myrer med Leerbund.

3die Afdeling. Myrer, der bestaa af et mere eller mindre dybt Lag af lys mindre raadnet Myrjord, som hviler paa Grus eller Sandbund. Ogsaa saadanne Myrer fortjene at opdyrkes, skjønt de naturligvis ikke have samme Værdi som sort og mere raadnet Myrjord, da de indeholde mindre eller ingen færdig Muld.

4de Afdeling. Sumpige Jorder, der bestaa af et mere eller mindre dybt Lag, som for størstedelen er dannet af raadnede Mosarter og andre Plantelevninger, tilligemed nedskyllede Jordarter i større eller mindre Mængde, hvilende paa Grusbund. Saadan Jord er, efter at den er bleven afgrøftet, let at dyrke og som oftest frugtbar.

5te Afdeling. Myrer, bestaaende af 2 til 6 Alen dyb Hvid- eller Rødmose, ogsaa kaldet Rosentørv (Sphagnum). Myrer af dette Slags have i Almindelighed en ophøiet Beliggenhed og ere høiere i Midten end ved Kanterne, saaat hele Myren ofte har Formen af en Kavring. Af Træarter trives Fure bedst; men den voxer yderst langsomt og naar ikke nogen Fuldkommenhed. 70 Aar eller mere kan medgaa, inden den bliver 4 til 5 Tommer ved Roden, og ofte dør den, inden denne Størrelse er opnaat. Aarsskuddene ere korte og Væxtringene yderst fine og tynde. Birk voxer sig stundom frem paa enkelte tørre Steder, men er altid liden, sygelig og kuet. Den øvrige Plantevæxt bestaaer i Almindelighed af Myrbust, Børstegræs eller Finnskjæg (Scirpus cæspitosus), samt Multer og