Den gamle hævdede Fremgangsmaade at aflede Vandet ved Grøfter, som baade er den simpleste, greideste og almindeligste, har vistnok et stort Fortin for hiin, thi naar Grøfterne ere færdige, saa rinder Vandet sin Kos uden nogen videre Foregjerd; ved Bøttehjul eller Skuffehjul kræves derimod stadigt Tilsyn og Omtanke efter hver ny Nedburd, samt desforuden den fornødne Arbeidskraft, som paa enhver Aarstid behøver at anvendes hertil. Er det nødvendigt at bruge denne Fremgangsmaade, eller man finder den god til sit Formal, naar Dyrkningsforetagendet er af den Betydenhed, at det kan lønne sig, da er det bedst at holde en egen Mand eller egne Folk, der forestaa denne Opdrift og Afledning af Vandet, i modsat Fald vil det være Fare for, at Marken ved tilfærlig Glemsomhed eller Forsømmelse kan sættes under Vand og tage Skade.
Enskjønt man ikke maa overse hvilken stor Vinding denne Opdrift og Afledning ved Skuffe- eller Kassehjul kan berede, saa er det vistnok, indtil man ved Erfaringer er kommen til den paalidelige Kundskab, som man siger man endnu mangler i Sverige, om Fordelene og Manglerne ved denne Fremgangsmaade, det sikreste til Dyrkning at vælge Steder, som ligge saaledes til, at der er eller kan skaffes Afløb for Vandet. Overskylles Myren eller Marken til enkelte Tider ved Flom eller ved Undervand fra Elve og Søer, der ligge høiere eller i Jevnhøide med den, siger det sig selv, at disse først maa sænkes, før der kan tænkes paa nogen Udtapning.
Beslutter man sig altsaa til at dyrke en Myr eller Myrlænde, saa maa man føste afgrøfte den, og det forste Spørgsmaal er daa hvor høit Faldet, eller hvor dyb Hovedgrøften bør være, for at den vandsyge Mark med Fordeel kan hævdes; dette beror naturligviis for en stor Deel paa Markens Beskjaffenhed og Fasthed.
Overfladen sænker sig nemlig mere eller mindre efter Udtapningen: Myren synker sammen; og Myrens øverste Flo af Mose og Rødder, som maa bortskaffes, kan have forskjellig Tykkelse. I
