Hopp til innhold

Side:Om Myrdyrkning.djvu/32

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
6
Om Udveiting.

det rinde bort eller sige ned i Jorden, naar der ikke er Vandaarer eller Opkommer i den; men hvis Myren staar saa fuld af Vand, at man ikke kan komme til at grave, maa man bore først, for at faae Bundhullet til at virke, og saa grave siden; thi at lændse den store Brønd, som har Tilløb fra hele Myren, ved Pumpning eller ved at øse, vil blive altfor kostbart og møisommeligt. Naar dette er færdigt, sætter man ned i det opborede Hul et Rør eller en Rendestok af Or, Alm, Eg eller Fure, C Fig. 4.

Fig. 4. Tvœrsnit af en Dragveit.
Fig. 4. Tvœrsnit af en Dragveit.

For at denne Rende ikke skal tæppes til, lægger man Klungerkviste eller Tornekviste over Aabningen og sætter op over Enden paa Stokken og Klungerriset en liden Kiste af flade Stene, saaledes som det er at see ved D Fig. 2. Tilsidst fylder man hele Brønden eller Hullet med Stene, til det naar op til Bunden paa den øverste Jordflo, C Fig. 2 og G G Fig. 4, eller under Bunden paa Hovedgrøften. Det siger sig selv, at alle Hovedveiter eller Afledningsrender i Myren maa helde lidt nedover mod denne Brønd; men Faldet maa ikke være for stærkt, thi hvis det skulde være Tilfældet, kunde en stærk Skylregn, som ofte kan falde under Tordenbyger, skylle Gjørme eller Muddersørpe med sig fra alle Grøfter og tæppe Brønden og Dragveiten til, saa den ikke kan trække, og herved kan det hænde, at hele Marken kan komme under Vand igjen.

Skal man udveite en Myr paa denne Maade, maa man først lave istand Brønden med Dragveiten eller den lodrette Afledningsrende, derpaa optage de aabne Hovedveiter og tilsidst gjøre Borehullerne i disse. Til at udføre dette Arbeide er det, som man kan skjønne, nødvendigt at have et Jordbor; thi ved et eneste Bundhul kan man ikke alene spare megen Gravning,