Myren, som man fylder med store Stene, og i disse Brønde
lader man hovedveiterne krydse eller gaa tvært over hverandre;
Brøndene gives en større eller mindre Dybde, eftersom
Tapningen skal gaa fortere eller sagtere. Har man Anledning til at
bruge et Jordbor, maa man prøve med dette, før man begynder
at grave; thi det hender ikke sjelden, at der i Grunsfloen under
Leret eller Auren løber Kilder eller underjordiske Vandaarer, som
trænge op og forøge den Vandmasse, der allerede er tilstede,
istedetfor at denne skulde afledes derigjennem. Som bekjendt, er
det især Leerjorden, som holder Vandet tilbage, saa at det
vanskeligt eller endog aldeles ikke kan komme igjennem dette Slags
Jordbund; heraf vil man skjønne, at Vandet følger eller bliver
staaende ovenpaa de Leerfloer, som findes i Jorden, der dannes
saaledes paa disse fleresteds større eller mindre Vandsamlinger,
som, naar de blive staaende der, ere den første Oprindelse
til Myrer, Moser og Sølemarker eller Blødlænde. Naar disse
Leerfloer have et vandfladt eller svagt heldende Leie, rinder
Vandet bort af dem, hvis det ikke mangler Udløb eller Afsig, men de
vise sig ligesaa ofte ved Jordskorpen, sænke sig derpaa ned til
visse Dybder og
kommer op igjen
længere bort,
saaledes som man kan see paa Fig. 1 ved
A. Naar Leerfloerne
Fig. 1. Tværslaar af en udveitet Myr.
ligge saaledes
som paa Figuren,
danne de, som man
siger, et Bækken,
en Skaal, eller Dokker og Hulninger, hvori der samles en stor
Mængde Vand, som ved al Slags Nedburd rinder ned over
Bakkerne og samler sig i Dokken; men dette Vand mangler
Udløb, og naar der faar samlet sig meget af det paa Bunden af
Kjedlen eller Skaalen, saa trykker det sig gjennem de øvre Jord-
