og Kaalrod; 2det Aar: Vaardsæd (Byg og Havre); 3die Aar: Græs (især Kløver og Raigrøs;) 4de Aar: Hvede.
Sidenefter har man temmelig almindeligt gjort Omløbet et aar længere ved at lade Jorden ligge 2 Aar til Græs, hvilket gjør Sædskiftet femaarigt. Saaledes vil der altsaa paa en Gaard, der har 560 Maal dyrket Jord, stadig ligge 240 Maal Jord til Foderland, 64 Maal til Poteter og Turnips, 64 Maal til Byg og Havre, 64 Maal til første Aars Kløver og Raigræs og 64 Maal til andet Aars Klæver og Raigræs samt 64 Maal til Hvede.
I de Egne af Landet, som ere bedst skikkede for Foderavl, idtage Græsgangene og de kunstige Enge en større Vidde og Kornagrene en mindre.
Det egentlige Pløieland i England udgjør 170 Milioner Maal Jord; af disse bruges 135 Millioner til at føde Kreaturer og i det allerhøieste 35 Millioner til at føde Mennesker; til Foderlandet høre de naturlige Enge, som udgjør 72 Milioner Maal Jord; men disse naturlige Beiter give ligesaa meget Græs som Slaatteenge andre Steder.
Denne Udstrækning af Græsgangene har været en af de mest paafaldende Eiendommeligheder i det britiske Agerbrug. Man bruger ikke noget Hø i England; thi Grønfoder, Rodfrugter og Korn udgjør Kreaturernes Vinternæring. I den senere Tid har man vel begyndt at staldfodre om Sommeren; men den almindelige Skik og Brug er at indelukke Kvæget saa lidt som muligt. De tre Fjededele af Englands Enge beites, og da Halvdelen af de kunstige Enge, i det mindste i det andet Aar, ogsaa beites, da Turnips eller Stornæperne for en stor Deel fortæres paa Stedet af Faar, da endelig de dyrkede Jorder kunne kun benyttes som Beitemark, saa ere de to Trediedele af al Jorden overladte til Fæet. Denne Beiting ansee en stor Deel af de engelske Landmænd som Vinding i flere Henseender: det sparer Haandarbeide; det er sundt eller ansees for at være gavnligt for Kreaturerne; det gjør det muligt at nytte Mark, som ellers kun vilde give en ringe Vinding, og som i Længden bliver forbedret ved Kvægets Ophold derpaa, det giver en Næring, som altid spirer frem igjen, og som ialt udgjør ligesaa meget, om ikke mere, end det, der kan vindes ved at bruge Ljaaen. De sætte følgelig megen Priis paa at have en passelig Vidde af gode naturlige Beiter til enhver Gaard; selv Slaatteengene bruge de undertiden et Aar til Beiting mellem 2 Aars Slaat. Saavel Beiterne som de kunstige Enge ere udmærket vel behandlede, og der gives intet Land, hvor man har drevet det saa vidt som i England med at forbedre Enge og Græsgange, gjøre dem sunde ved Udveitinger, frugtbare ved Vanding, ved snildt anvendte Gjødningsmidler, ved at jevne Jorden, rydde Steen, og ved alle Slags Forbedringer, for at formere de sunde Planter og fordrive de unyttige eller Ugræssset, som saa let udbrede og forplante sig; intetsteds tager man mindre Hensyn til
