Side:Om Myrdyrkning.djvu/136

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Kvart tyk, derpaa en Flo, som er et halvt Kvart tyk, af brændt Skjelsand eller anden Kalk og saaledes Flo om Flo med Myrjord og Kalk til man har faaet en Dynge, som er to til halvtredie Alen høi. Hvis Jorden er fugtig bliver Blandingsgjødselen ikke god; derfor er det nødvendigt at Jorden er tør. Kalken kan med Nytte og Vinding lægges i Blandingshobene, medens den endnu er varm, tilligemed Kullet og Asken, som er igjen efter Brændingen. Naar Blandingen er færdig, klappes den til og dækkes med Tørv; siden bør den ligge nogle Maaneder, men omhakkes nogle Gange, naar den har taget stærk Varme. Brændt Skjelsand eller Skjelkalk er især nyttig til at gjøre Blandingsgjødsel af paa denne Maade; men ogsaa malet eller morknet og opsmuldret Skjelkalk kan bruges paa samme Maade. I Blandingen falde Skjellene istykker til fiint hvidt Kalkmeel.

Det er bekjendt, at Kalk smuldrer Jorden og gjør den sprød og løs, og naar den sættes til stivt Leer fremkommer herved en Blanding, som ligner Mergel. Foruden denne Egenskab har Kalken en anden Evne til at fremme Væxterligheden, og det er den, at den fastholder Varmen; thi naar den først er opvarmet, holder den sig meget længer varm end Sand og Leer. Kalken har altsaa to vigtige Ting at udrette i Jorden, at gjøre den sprødere og varmere. Det er saaledes især paa stiv og kold Jordbund, at man kan vente gode Virkninger af Kalk; men der hvor Jorden er for løs og tør, er Kalken ogsaa nyttig, fordi den gjør den mere sammenhængende, og æger dens Evne til at holde paa Væden.

Der opsuges vistnok Kalk i Planterne, og Kalken virker altsaa ved sig selv alene (direkte) som et Gjødningsmiddel; men der bør ikke lægges saa megen Vægt paa dette; thi den synes især paa Omveie (indirekte) at frembringe Virkninger og Tilstande i Jordens forskjellige Bestanddele (baade organiske og uorganiske), som fremme Planternes Trivsel og Væxt). Det Frugtbargjørende og Flygtige » Kvælestof, der i Jordens organiske Dele, findes uskikket til Væxtnæring forandres ved Tilsætning af Kalk og kommer nu i en saadan Tilstand, at det kan tjene Planterne som Næring, enten som Ammoniak eller som Salpetersyre.

En lignende opløsende Virkning har Kalken ogsaa paa flere af Jordens uorganiske Dele. Flere af disse, f. Ex. en Steenart, som kaldes Feldspat, hvoraf der findes overmaade meget i vore Berge, ere i sin oprindelige Tilstand lidet opløselige og uskikkede til Næring for Væxterne;