Side:Om Myrdyrkning.djvu/111

Fra Wikikilden
Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
85
Dyrkning af Fjeldmyrer.

endog paa Mjøsstranden i Thelemarken, som ligger henved 3000 Fod over havet, eller saa høit at der hverken kan voxe Fure eller Gran, men alene Dvergbirk eller Fjeldrab (Betula nana). Aarsagen til at man har slaaet sig paa Myrdyrkningen saa høit tilfjelds er formodentlig den, at deroppe, at hele Bygdelag for største Delen bestaar af Myrer, saaledes at Folket deroppe, hvorsomhelst det har fæstet Bopæl, har havt Myrer lige ved Siden af sig og næsten været tvunget til at dyrke dem. Potetes eller Korn bliver ikke modent paa disse Myrer, der ligge saa høit; de bruges derfor udelukkende til Fodermark, som holdes i Hævd ved Overgjødsling hvert 3die Aar. Disse Myrdyrkninger ere forøvrig blevne udførte paa den allersimpleste Maade. Hvis Myrerne vare blevne brændte, eller der var ført Gruus eller andet deslige paa dem, skulde Udfalden udentvil have været endda bedre. Som Tillæg — til hvad her er bleven sagt om Raulands og Mjostrandens Myrer — kan anføres, hedder det videre i Beretningen, at vi paa mangfoldige andre Steder have seet forskjellige Smaadele af Heid-Myrer, som tilfældigviis ere blevne tørre og gjødslede, dækkede med gode Græsslag. Paa alle disse Steder have vi i større eller mindre Mængde fundet et Slags selvsaat Græs, nemlig Fjeldtimothei (Phleum alpinum), som derfor synes at være vel skikket til Dyrkning paa Heidmyrerne. Dette Græsslag bliver ikke høit i vild Tilstand, men det er ikke urimeligt, at det kunde drives til høiere Bæxt ved Dyrkning. I Udseende ligner det almindelig Timothei, men skilles let fra denne ved sit sorte Ax.

Det er vistnok saaledes, at Heid-Myrerne eller Fjeld-Myrerne, som oftest ligge langt borte fra Gaardene, og at det derfor bliver vanskeligt og besværligt at dyrke dem, men man bør heller ikke lægge altfor megen Vægt paa dette; thi som man veed flytter baade Folk og Fæ op i disse Egne paa den bedste Tid af Aaret. Paa denne Tid maatte det ikke være saa vanskeligt at udveite eller opdyrke en eller anden Reit eller Dug paa Fjeldmyrerne, især da de fordetmeste ere saaledes skikkede, at man kan udveite mindre Stykker af Gangen. Skal Arbeidet gjøres ved leiede Arbeidsfolk, kunne disse vel ikke blive dyrere at føde tilfjelds end hjemme, thi Melk, Smør og Ost er jo der at faa til den billigste Priis. — Det er ogsaa baade vist og sandt, at der er overmaade meget at gjøre med at forbedre Hjemmarken, men der gives ingen Ting, som kunde hjælpe mere til denne Forbedring end at man fik en stor Høavling fra Heiderne, thi derved kunde man undgaa den overdrevne Beiting i Hjemmarken Høst og Vaar, og der kunde samles en større Mængde af Gjødsel; heraf vilde det igjen blive en naturlig Følge, at der kunde brydes op og dyrkes mere Jord hjemme ved Gaarden.