Naar man bruger Skjelkalk, uden at den brændes eller knuses først, bør man vælge den, som er morknet op opsmuldret af Vind og Veir. Til vansyg Jord er man dog almindelig bedre tjent med Skjelkalk, der ikke er saa fiint smuldret; ellers virker Kalken baade stærkere og snarere, jo finere den er. Saadan Skjelkalk, som for det meste bestaar af store og hele Skjel og Sneglehuse, bør derfor enten males eller brændes, og den har det Fortrin for Kalksteen, at den kan brændes paa aaben Mark, dog sparer man naturligviis megen Brændsel om man har en god Kalkovn. I Bohuuslehn i Sverrig er Skjelkalken i Aarhundreder bleven brugt til Kalkbrænding, og dermed bærer man sig, efter Beretningen derom i Pehr Kalms og den berømte Linnés Reiser, saaledes ad: de smaa og utjenlige Skjel skilles ved Sigtning fra de store, som derpaa lægges i Solskinnet nogle Dager for at tørkes. Paa det Sted, hvor de skulle brændes, nedrammes 4 Pæle i Fiirkant og mellem disse lægger man en Flo Skjælkalk, saa en Vedflo, og saaledes skifteviis nogle Floer. Derpaa tændes Ild i den nederste Vedflo, og det Hele brænder gjerne nogle Dage. Naar dette er gjort, øses der Vand over de brændte Skaller, som fort bringes i Huus, hvor de opsmuldres og lædskes til en fiin hvid Kalk. Til Anvendelse ved Jordbruget er det dog ingenlunde nødvendigt at lædske Kalken. — I vort Land kan der neppe være nogen Tale om at bruge Salt fordi det er for dyrt, og ude i Kystegnene behøver man rimeligviis neppe at anvende det, fordi Jorden der, efter al Sandsynlighed, idetmindste paa mange Steder, indeholder nok, ja maaske mere Salt end ønskeligt kunde være. — Ved Professor Stöckhardts Forsøg, der ere omtalte ovenfor, viste det sig ogsaa, at Kreaturgjødningen, eller al Salgs Gjødsel der indehold Dele af Dyr (kvælstofholdige, amoniakholdige eller animalske Gjødningsmidler), i Begyndelsen langtfra ikke virkede saa stærkt, som paa andre Jordarter, og den Salgs Gjødsel er det derfor mest Gavn ved at bruge senere hen i Omløbet, efter at man alt har ført den fornødne Mængde Kalk og Aske paa Myren.
Som vi allerede foran have omtalt, er det først og fremst nødvendigt at faa Vandet udtappet for at bringe Myrmark i den Stnad at den kan dyrkes, dernæst er det nædvendigt, at Syrerne, som indeholdes deri, blive bundne, thi i fri Tilstand hindre og hæmme de fast al Plantevæxt, og dette sker netop ved Hjælp af de forskjellige Kalkarter, Træaske, Tørvaske, Tørvkul m. m.
