I Henhold til Grundlovens § 112: det tilkommer
Storthinget at afgjøre, »om den foreslaaede
Forandring (i Grundloven) skal finde Sted eller
ej«, i Henhold hertil har Storthinget tre Gange
efter tre forskjellige Valg besluttet den Forandring,
at Statsraaderne skal ind i Thinget. 9de Juni
1880 overdrog Storthinget til Regjeringen at
kundgjøre denne Lov. Til stor Skade for Landet undlod Regjeringen dette.
Her er altsaa Storthingets Beslutning »ikke tillagt den en saadan i Grundloven hjemlede Myndighed«. De Grunde som har bestemt Regjeringen til slig Lovovertrædelse, kan bestaa i en særegen Fortolkning eller i andet; — dette kan alene skjærpe eller formilde Dommen, ophæve den kan det ikke.
Ligesaa lidt de Grunde, som har bestemt Regjeringen til at gjøre Indgreb i Storthingets bevilgende Myndighed. Regjeringen kan støtte sig paa en særegen Fortolkning af Grundloven eller paa andet, som efter Omstændighederne virker formildende eller skjærpende. Men naar Storthingets Beslutning er fattet efter Grundlovens § 75, Bogstav d. og Regjeringen i Handling har nægtet Storthingets Beslutning »den Gyldighed som er tillagt den i Grundloven«, da er Overtrædeisen strafbar.
Kommer Overtrædelsen af en særegen Maade at fortolke paa, nu, saa er Regjeringen ikke den første, som faar lide for en slet Fortolkning i sin Sags Interesse. Ingen Retspraksis i Verden fritar en Mand for Ansvar, fordi han paaberaaber sig en egen fortolkning. Det skulde ogsaa blive en net Historie.
Alle Statsmænd, som hidtil har villet, og som heretter vil svække Storthingets Myndighed, begynder med at fortolke væk vigtige Bestemmelser
