Denne siden er godkjent
Og forundret lod jeg haanden glide
under baret paa en furus bark,
paa den frosne honning langs dens side
lige til den vinterlige mark!
*
Ind i skyggen steg jeg — ind i skyggen,
hvor de mørke stammer grodde tæt —
hængelavet lukket sig bag ryggen,
duvende og løndomsfuldt og let — —
Dér var stille som i æventyret.
Foten sabbet i en prægtig pels —
men de manglet, planterne og dyret,
de, som lager sagnene tilfjelds —.
Ingen lodden lusket i konvaller,
bare bleke hænder famlet frem,
der en tung og panisk skygge falder
mellem stammerne i skogens hjem.
