Denne siden er korrekturlest
Ei kvindefødt mø er om liv saa net,
saa slank og saa hændig som glassets stet,
og vinen er vakker og villig.
En ven, som er brusende stærk og øm,
som følger dig dybt i din dybe drøm,
betyr da, ved Gud, adskillig!
Du ved det jo godt, min gamle ven,
at alle de dansende piger
vil allesteds hvirvles i verden hen,
kun ikke til vore riger.
Du kan det fra hundrede gange før:
Din smerte de skyr som søle —
Nei, du hører hjemme bag kroens dør,
hvor bordet er nakent, og pigen gjør
dig tjeneste uden at føle!
Men pris du vinen, den rene sjæl —
saa ædel inden sin grænse!
Byder man guld, saa faar man den hel —
hvis ikke, maa ingen den ænse!
For kobber faa’s øl af kande grøn —
