Denne siden er korrekturlest
at bare hun stadig smiler
og lytter med bøiet hals,
tror de vel nok, hun hviler
efter sin sidste vals!
— — — — —
Slig sidder hun stiv paa stolen
og skjælvende, halvt i drøm
stryger hun silkekjolen
ned over morens søm.
Og øinene tør ikke miste
deres betagne glans,
selv, naar den bruser, den sidste
smægtende afskedsdans.
Men bare da slutt-akkorden
bruste i salen frem,
bragte hun stille i orden
noget af skjørtets bræm,
