Denne siden er korrekturlest
Den lille staar stum og dvæler
dybt i en gylden drøm,
medens den gamle knæler
nedover skjørtets søm.
Saa tar hun sit barn om haken,
og lykkelig seiersstærk
løfter hun lysestaken
over sit hvide værk —
Og lysene skjær og strøket
over Elviras kind
gir hendes blik forøket
drømmende sølverskin!
*
De øvede violiner,
de véd det jo godt fra før,
hvor underligt sødt det piner
at danse „naar elskov dør“ . . .
