Denne siden er korrekturlest
og favner rigt og grønt om skoen,
men slides op fra havens jord; —
det suser op af graadig groen
i fodens spor.
En blomst kom ut fra græssets porte
af mine fødders lange sprang;
den bukket, smilte og var borte
i venlig vang —
Men jeg har fandens fart og sprætter
hen i kløver-høi og datt,
saa duggen svatt som smaa raketter
i havens nat!
* * *
Ja, siden maa som stok jeg bruge
en gammel trærod, skarp og svart,
men som blev hændig med et haand-knot
af æblekart.
Men som jeg gaar med denne Roten
og hinker i den skumre eng,
gjør sandt for dyden atter foden
en mystisk slæng —