Denne siden er korrekturlest
Men om en liden time
der glir en snehvid strime — — —
da er det, tjernet suger
sig op mod maanens mund.
Men maanen, som har seilet
langs skogens lange aaser,
den vugger rund i speilet
med natkold, frossen glød — — —
Et andet bad er dette,
end da den lille lette
levende lille lette
varm gjennem vandet flød.
