Denne siden er korrekturlest
bade den fødendes fødder med taarer,
af sorg over stammernes kiv,
af længsel mod den evige visdom.
Forstod jeg, Pampas, din hvisken?
Jordens børn!
Ikke er I alene under lufthimlen e, paa floderne
wigwammerne:
Værer vise!
At I ikke saarer med nidblikke aandeøine,
at I ikke kvæler med kvindejammer aandepulsslag.
Store pampas!
I din favn har natten sovet,
i din favn har hun født sin datter, dagen!
