Denne siden er korrekturlest
Hun er saa fager — hvid, blød, hed, —
den hvide nakke i den hvide pude,
det brune haar svulmende, bølgende -
Hvorfor skjælver I, liljer?
Hun smøg sine hænder om min hals —
Død og helvede, hvorfor staar I og dirrer?
. . Kval, — snigende kval,
giftig, tærende kval!
. . Der sidder paa en grav i maaneskinnet
paa kirkegaarden mellem døde
med en lang, skjælvende slagskygge
en frysende mand.
Stjerner.
I stjerner —
derude, hvor I gaar,
er der dér fred?
Renhed?
4
