lutinn samjovn med hinn tanki: Dananna ovrevli. Stridin fyri detta mid hevir varat i árhundrud, og Danmark hevir nöytt all sinn avl fyri at ná fram til dat. Hvar lángt er hun komin? hvar vard hennar tjodskap dann sigrandi? I Sviariki hevir hun misst, hvat hun einngáng átti; Noreg helt sitt navn trátt fyri hinn stjornandi Dani, som var glöggsynd nog til at sjá, at „Nord-Danmork“ laut vera dess rettara heiti, og folkit sitr dar idag fritt á sinn odalsjord og talar Tjodolfs og Öyvindar mál trátt fyri dat hundradáruga starv at danski riddarar, kaupmenn og embættismenn, medan ættmenn av dessi Danskapins[1] erindrekar allt meir og meir ganga upp i dat eiginliga folk, og idag uvitandi bert fremda ein fáfengd strid mot dess i árhundrud löynda, glöymda, og litit kennda frumsevni. At sonnu: Danatjodin vard inginnstad sigrandi til gagns; men hun tottist sjolv vera komin lángt at midit og setti opta sigrskringinn á hovud
sitt; men blodin i denna kringinn váru stend-
- ↑ danismus.
