Side:Norske helegener.djvu/117

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
VII.


Literære og kunstneriske Mindesmærker om Olaf.

Vi gaa nu over til at omtale Mindesmærker om Olaf i Middelalderens Literatur.

De ældste af disse ere naturligvis de Kvad af samtidige Skalde, der findes optagne i Sagaerne, saasom Sighvat Thordssøn, Thormod Kolbrunarskald og Thorarin Lovtunge.

Senere møde vi Digte af geistlige Forfattere. Einar Skulessøns store og skjønne Digt Geisli er allerede ovenfor omtalt.[1] Derhos have vi latinske Hymner, bestemte til Brug ved Gudstjenesten. Naar disse ere forfattede, og om de ere blevne til i Norge eller ere digtede af Nordmænd, vides ikke. Norges Land og Folk omtales dog paa en saadan Maade i to af dem, at det bliver rimeligt at antage idetmindste disse for norske. Det er

  1. Trykt i Flatøbogen, I. S. 1–7, og Fornmanna Søgur, V. S. 349–370. Særskilt udg. af Lars Wennberg (Geisli. Einar Skulason orti. Lund 1874. Diss.), hvilken Udgave er ledsaget med fuldstændig Oversættelse og Commentar. Jvfr. Efterladte Skrifter af R. Keyser, I. S. 322–324.