hvis en af dem vilde gaa hjem og hente saa meget Guld og Sølv, at han og Broderen fik Poserne sine fulde, og give dem to gode Staalbuer atpaa, saa skulde de faa Øiet, men saalænge vilde han have det.
Troldene bar sig ilde og sagde, at Ingen af dem kunde gaa, naar de ikke havde Øiet at se med, men saa gav en af dem sig til at Skrige paa Kjærringen, for de havde een Kjærring ihob alle tre ogsaa. Om en Stund svarede det i en Kamp langt nord paa. Saa sagde Troldene, at hun skulde komme med to Staalbuer og to Spand, fulde af Guld og Sølv, og det varede da ikke længe, før hun var der, skal jeg tro; da hun saa fik høre, hvorledes det var tilgaaet, begyndte hun ogsaa at true med Troldskab. Men Troldene bleve rædde og bad, hun skulde tage sig i Agt for den vesle Hvepsen, hun kunde ikke være sikker for, at han tog hendes Øie ogsaa. Saa kastede hun Spandene og Guldet og Sølvet og Buerne til dem, og strøg hjem i Kampen med Troldene, og siden den Tid har Ingen hørt, at Troldene har gaaet paa Hedalsskoven og lugtet efter kristent Blod.
