er en Bondesøn fra Gaarden Moe i Hole Sogn paa Ringerike hvor han blev født 22. April 1813. Hans Fader bestemte ham tidlig for Studierne, og fra Høsten 1826 fik han privat Undervisning i Artiumsfagene i sin Hjembygd. Efter i 1830 at være bleven Student var han i længere Tid stærkt optagen af Æsthetik og Skjønlitteratur, men valgte efter nogen Vaklen Theologi til Studium, og blev i 1839 Kandidat. Allerede under Studieaarene havde han maattet skaffe sig sit Livsophold ved at give Undervisning; fra nu af var han Lærer ved forskjellige Skoler og i to Aar Huslærer hos Jernværkseier Jakob Aall paa Næs, indtil han i 1845 blev ansat som Lærer ved den kgl. norske Krigsskole, hvor han virkede i otte Aar. Samtidig var han et Par Aar Adjunktstipendiat ved Universitetet i norsk Folketradition. I 1853 gik han over i geistlig Virksomhed, først som residerende Kapellan i Krødsherred, senere som Sognepræst i Drammen, og tilslut i Vestre Aker ved Christiania. Derfra blev han i 1873 kaldet til Biskop i Christiansand, hvor han døde 27. Marts 1882.
Moe debuterede 1834 med et polemisk Digt mod Henrik Wergelands Kritik over Oehlenschlägers Digtning. Hans første »Digte« udkom dog først 1849. To Aar efter fulgte hans
