samme Gaard, hvorefter denne videre vil give ham Forvaring derpaa. Kallundborg Slot Onsdag efter St. Laurentsdag (11 Aug.) 1546. T. II. 100. Afskr. 24.
Breve til alle Kapitler, at alle Prælater, Kanniker og Vikarier skulle give Kongen ⅓ af sin Rente i dette Aar, omsætte den i Penge og betale Halvdelen inden Jul og den anden Halvdeel til Paaske; ligeledes til de Regenter over alle Stifterne[1], at hver Sognekirke skal give Halvdelen af Tienden i dette Aar, og til Sognepresterne, at de af sin Rente skulle give Fjerdeparten[2]. Udat. (Aug. 1546.) T. II. 114. Afskf. 25.
Kongen har undt Sortebrødrekloster i Oslo med Kirkegaard og Haverum til et Lectorium, en Skole og Læsemesters Bolig til evig Tid. Relator Johan Friis. Kallundborg Fredag post Laurentii (13 August) 1546. R. V. 498. Afskr. 278.
Mr. Anders [Madssøn], superintendent i Oslo Stift, fik Brev paa en Ødejord, som ligger næst norden op til Oslo Biskopsgaard, til sig og sine Efterkommere superintendenter i Oslo. Relator Johan Friis. Kallundborg Fredag post Laurentii (13 Aug.) 1546. R. V. 498. Afskr. 278.
Presterne i Oslo Stift og Hamer Stift fik Brev ad gratiam at være fri og kvit for Tiende af deres Prestegaarde, som de selv ibo. Relator Johan Friis. Kallundborg Fredag post Laurentii (13 August) 1546. R. V. 498. Afskr. 278.
Hans Christiernssøn, der var udvalgt til Sogneprest til Odensø og Raade Prestegjeld og af Superintendenten examineret og funden god dertil, forundes samme Prestegjeld udi hans Livstid. Cum claus. consvet. Relator Johan Friis. Kallundborg Fredag post Laurentii (13 August) 1546. R. V. 498. Afskr. 278.
Hr. Laurits Matssøn, Provst i Tønsberg, fik Brev ad gratiam paa Erkedegnedømmet i Oslo med sine Tilliggelser. Cum claus. consvet. Relator Johan Friis. Kallundborg Fredag post Laurentii (13 August) 1546. R. V. 498. Afskr. 279.
- ↑ ɔ: de 4 Hovedlensmænd paa Baahuus, Agershuus, Bergenhuus og Steenvigsholm (Throndhjem), til hvem i Forening med Superintendenterne Stifternes Sager overdroges ved Reformationen.
- ↑ Det staar ikke udtrykkeligt, at disse Skattebestemmalser særligen ere udgaaede til Norge. I de T. II. fol. 116 og 117 indtagne Breve til Stifterne m. v. staar kun: „over alt vort Rige Danmark.“ Men da de øvrige Stænder i Norge deeltoge i Skatten, har Geistligheden neppe gaaet fri.
