sammen komme os tilbedste, og have vi for saadan hans Tjeneste naadigst undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene forne Vincents Juel vort og Norges Krones Len Nordfjord med al sin Rente og Rettighed, aldeles Intet undtaget, at have, nyde, bruge og beholde kvit og fri uden Afgift, til saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorder, for den Tiendependinge og slig Besolding paa hans eget Liv, som andre vore Lensmænd bekommer, saa at Alt, hvis udi forne Bergenhuus Len oppebæres, Vist og Uvist, skal Altsammen komme os tilbedste, eftersom forskrevet staaer, og forne Vincents Juel Intet deraf for sig at beholde, o. s. v. Fredriksborg 1 Marts 1571. R. X. 581. Afskr. II. 947.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vore Undersaatter, menige Bønder og Almue, som bygge og boe paa vort Land Færø, have nu havt hos os deres Fuldmægtige og beklaget, at hvis Vare, som til dem indføres af vore Fogder, som vi have tilforordineret at skulle forsørge Landet med Kjøbmandskab, Bygningstømmer og hvis anden Deel, de Behov have, dem saa høit foresættes og upstiges, at de ikke kunne formaae det at kjøbe og betale. Sammeledes berette de og, at hvis Vare, de igjen skulle sælge, nødes de til for halv Værd at afhænde, hvorover deres Næring og Bjering dem betages, saa de ikke formaae til os og Kronen at udgive hvis Rente og Rettighed, de os pleie og pligtige ere at give og gjøre, da have vi derfor af vor synderlig Gunst og Naade undt og bevilget, og nu med dette vort aabne Brev unde og bevilge, at dersom forne Indbyggere paa forne vort Land Færø ville herefter give os og Kronen saadanne Afgift, som forne vore Fogder og Kjøbmænd os hertil gjort og givet har, som er en gammel Daler af hver færøske Gylden Vare, der falder paa Landet udi al visse og uvisse Rente, da mue de selv beholde alle Vare og dem sælge og afnænde der paa Landet eller andensteds, hvor dem selv godt synes, og dertil bruge saa mange Skibe, som de kunne afsted komme, og dermed bruge deres Næring og Bjering og søge deres Gavn og Fordeel udi hvis Maade dem og Landet kan være nytteligst og mest gavnligt; dog ville vi selv tilforordne en Skriver, som skal blive paa Landet forne Vare og Rente at oppebære, visse og uvisse, og til dem overantvorde og derfor aarlig at gjøre os gode Rede og klart Regnskab, og skal Ingen mue bruge nogen Handel eller Kjøb-
