undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Stokke Præbende maa og skal altid herefter til evig Tid ligge og blive til Prædikestolen udi forne Stavanger Domkirke og Sognepresten der sammesteds den, som nu er og herefter kommendes vorder, forne Præbende at have, nyde, bruge og beholde med al sin Rente og rette Tilliggelse, aldeles Intet undtaget, som nu tilligger og af Arilds Tid tilligget har med Rette, dog saa at de skulle holde Godset ved Hævd og Magt, og Bønderne etc. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 21 August 1570. R. X. 576. Afskr. II. 938.
Fr. II. V. G. t. Vider, at os elskelig, hæderlig Mand Hr. Jon Guttormssøn,[1] Kannik og Sogneprest udi Stavanger Domkirke, har været her hos os og givet tilkjende, hvorledes En ved Navn Hr. Rasmus Thordssøn i Torvestad nogen Tid siden har været her udi Riget og med vrang Underviisning forhvervet vort Brev til en anden Prestemand ved Navn Hr. Christopher Sivordssøn paa et Præbende udi Stavanger Domkirke, kaldet Stokke Præbende, hvilket tilforn var lagt til Prædikestolen der sammesteds, og han har beret for os at skulle være ledig, hvorfor vi nu have bevilget og samtykt samme Præbende altid herefter og til evig Tid at skulle blive til forne Prædikestol udi Stavanger Domkirke, eftersom det tilforn er blevet der tillagt. Dernæst skal foras Hr. Rasmus have forhvervet vort Brev, at Communs Gods (ovenfor S. 649) herefter som tilforn skulle følge forne Kapitel udi Stavanger Domkirke, og vi forfare, at han sig det har tiltaget og understaaer sig det at forlene andre Prester paa Landet boendes, og hverken han eller de residere og boe hos Domkirken og gjøre slig Tynge og Tjeneste inden Kirken og uden, som andre Kanniker efter Kapitels Statuter og vore Breves Lydelse pligtig ere og bør at gjøre. Sammeledes skal forne Hr. Rasmus have indbrudt i Sacristiet og der imod Kapitlets Vilje og Samtykke udtaget baade Stigtens og Kapitels Breve, som de ældste af Kannikerne have havt Nøglen til, med mere Uskikkelighed og utilbørlig Handel, han bedriver, eftersom [I af] Hr. Jon Guttormssøns Supplicats, vi Eder her indlukt tilskikker, ydermere har at forfare, og han med Kannikerne, som residere, veed at berette. Da efterdi vi Sligt for ingen Deel vil lide eller tilstede, og paa det dermed mue haves
- ↑ Jfr. Berg om Landværnet S. 316 ff.