og Kronens Lene udi vort Rige Norge, som er Raade, Id, Aabygge og Frølands Skibreder, Edsberg og Rakkestad Sogne og Onsø Len, og skal han have denne aarlige Genant [o. s. v. ordret[1] med Peder Knutssøns Forleningsbrev, ovenf. S. 606–607]. Kjøbenhavn 14 August 1569. R. X. 563. Afskr. II. 915.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og tilladt og nu etc. unde og tillade, at denne Brevviser Søffren Nilssøn, Borger udi Skien, maa brænde og opbryde Klippen paa Eide udi Skiensyssel, og der bygge og opsætte en Sagmølle næst norden den Sagmølle, Jørgen Pederssøn i Skien af os har, og den have, nyde, bruge og beholde udi hans Livstid og saalænge han lever; og naar han død og afgangen er, skal samme [Sagmølle] med Bygning og al sin Tilbehøring, fri og uden al Hinder eller Gjensigelse følge os og Kronen, dog ville vi os forbeholdet have, at dersom vi blive tilsinds at ville have samme Sagmølle, naar den er færdig, da skulle vi betale og tilfredsstille for Søffren Nilssøn, hvis Bekostning han gjort og forvendt har paa samme Mølle, og da skal han den lade følge os og Kronen uden al Gjensigelse i nogre Maade. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 15 August 1569. R. X. 563. Afskr. II. 916.
Fr. II. Vider, at denne Brevviser Severin Nilssøn i Skien udi vort Rige Norge, har været her hos os og givet tilkjende, hvorledes der ligger en Gaard udi Skien Len, som kaldes Strømdal, hvilken Gaard en gammel Kvinde udi forne Skien nu har, og underdanigst er begjerendes samme Gaard at maatte bekomme; thi bede vi Eder og begjere, at dersom forne Gaard er fangelig, at I da ville tilstede ham den at maa fange og derudinden ramme hans Bedste; han er overbødig aarligen til gode Rede at give deraf hvis sædvanlige Landgilde og anden Rettighed der pleier og bør af at gange, og sig udi alle Maade som en hørsom, tro Undersaat at bevise. Kjøbenhavn 18 August 1569. T. X. 397. Afskr. II. 521.
Fr. II. G. a. v., at denne Brevviserske, Johanne Eriks, har været hos og klageligen beret, hvorledes hendes Broder, som
- ↑ Det bør bemærkes, at i Joh. Venstermands Brev staaer „ingen anden Mude“ (Stikpenge?) istedetfor „mue“ S. 607. L. 13.
