da skulle samme Prester først begive dem til vort Slot Bergenhuus og der hente Collats af vor Lensmand der sammesteds, saa at en Part er 12 Aar og en Part længere paa Reisen, hvorover Kirkerne bliver forsømmet, og Sognefolket ikke skeer den tilbørlige Gudstjeneste, som det sig burde, en stor Part af vore Undersaatter til stor Forargelse; thi bede vi-dig og ville, at naar nogle Sogner derudi Stiftet vaccerer, og Presterne dertil lovligen bliver kaldet efter Ordinantsen og [af] Superintendenten der sammesteds examineret og overhørt og for duelige og bekvemme kjendt til Presteembede, at du da giver dem Collats paa samme Sogne, paa det de ikke skulle have behov videre derom at forreise, og Sognefolket ikke med Gudstjeneste skulle blive forsømt og opholdt. Kjøbenhavn 6 August 1568. T. X. 138. Afskr. II. 488.
Johan Foxal, Borger og Kjøbmand i London, fik Brev paa at maatte med et Skib løbe til Norge og det lade med Tømmer. Fredriksborg 6 August 1568. T. X. 139. Afskr. II. 489.
Fr. II. Vi bede dig og ville, at du retter dig efter at behverve de Knegte, som du har fanget Besked paa, og dem have ved Haanden tilstede, naar behov gjøres, og naar os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, dig paa vore Vegne tilsiger, at du da med samme Knegte lader dig bruge udi vor og Rigens Tjeneste og imod vor og Rigens Fiender, og i alle Maade efter forne Christiern Munks Befaling dig forholder, som en ærlig Adelsmand vel anstaar. Fredriksborg 6 August 1568. T. X. 139. Afskr. II. 490.
Fr. II. Vid, at vi have forfaret, at Nogen have forhvervet vore Forleningsbreve paa nogen vor og Kronens Gaarde udi Agershuus Len, hvilke der ligge Slottet saa nær og beleilig, at du dem derfra ikke kan ombære; thi bede vi dig og ville, at du derom forfarer Leiligheden, og hvilke som have nogen Breve paa nogen Gaarde ad gratiam, og samme Gaarde ligge Slottet saa nærværendes, at de derfra ikke kunne mistes, at du da dem dertil igjen annammer. Og dersom Nogen har Livsbrev paa de Gaarde, som fra Slottet ikke kunne være, at du da vederlægger dem andensteds i Lenet af vort og Kronens Gods, og forne
