tilforn dem tilfredsstiller, og med samme Tømmer at hugge og bestille og det siden til de næste Ladesteder at redføre ere fora Mester Jon behjælpelige; og den Stund, han samme Tømmer lader hugge og nedføre, du da lader forskaffe ham og hans medhavendes Folk fri Underholdning til Mad og Øl, og med Altingest derudinden rammer vort Gavn og Bedste, som vi dig tiltror, saa at, om du derudinden forsømmeligen findes, derfor ikke vil stande os til Rette. Kjøbenhavn 5 Juni 1568. T. X. 56. Afskr. II. 274.
Til Hr. Peder Skram, Ridder, Erik Rosenkrands, Christiern Munk, Vincents Juel, Pros Lauritssøn [Hørby], Erik Brockenhuus og Henrik Brockenhuus.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have bekommet Skrivelse fra Hertog von Alba, Gubernatore udi Nederlandene, hvorudi han giver tilkjende, at Kongen af Hispaniens Undersaatter udi Holland dem hart beklager over den nye Told, dem der udi vort Rige Norge er paalagt, og derfor ere begjerendes, at samme Told maa blive afskaffet, hvilket vi og naadigst bevilget have; thi bede vi dig og ville, at du strax anseendes dette vort Brev bestiller over alt dit Len og udi saa mange Len, som ligge deromkring, at herefter ikke annammes ydermere Told af de Nederlandske, som komme der udi Lenet, end som af gammel Tid sædvanligt har været, og at hvis ny Told, som paalagt er, bliver uden al Forsømmelse afskaffet. (Udi Erik Rosenkrands’s, Christiern Munks og Vincents Juels Brev: vi skikke dig og herhos vort aabne Brev, som du for andre vore Lensmænd deromkring kan lade forkynde, saa de dem derefter kunne vide at rette.) Kjøbenhavn 9 Juni 1568. T. X. 58. Afskr. II. 475.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Lensmænd, Fogder og Toldere over alt vort Rige Norge kjærligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi de Hollænder have beklaget dem over den mye Told, som dem paa deres Skibe ere paalagt der udi forne vort Rige Norge, da have vi naadigst bevilget og tilladt forne ny Told skal afskaffes, og herefter ikke annammes ydermere Told af hvis nederlændiske Skibe, som komme did under Landet, end som af gamle Tid sædvanligt været har; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde, at I retter Eder efter hver udi sit Len strax uden al Forsømmelse forne nye Told at afskaffe og herefter ikke ydermere til Told at oppebære, end
