Hopp til innhold

Side:Norske Rigs-Registranter I.djvu/582

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
574
1567.

tilligger, til Upligt i nogre Maade. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 19 Septbr. 1567. R. IX. 359. Afskr. II. 844.

Til Olaf Kalips, Norges Riges Kansler.

Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi os forekommer af vore Undersaatter af Adelen, Borgere og Bønder udi vort Rige Norge adskillige Klage, hvorledes at en Part paa deres Gods og Eiendomme og en Part i andre Maade uforrettes, da paa det hver maa komme til det, de have Ret til, og ingen skee Uret, agte vi med det allerførste at affærdige nogre vore Raad, som dem did ind i forne vort Rige Norge begive skulle, der at høre Sager og hjælpe hver Mand paa vore Vegne tilrette; thi bede vi dig og ville, at du strax lader tilsige Søndenfjelds, at dersom nogen findes, som finder sig besværet, og nogen har til at tale, at de da dem til dig begiver, og du giver dem Stevning at møde for forne vore forordnede Raad udi Oslo St. Olafs Dag førstk., der skal dem vederfares, hvad Lov og Ret er; og naar fors vore Raad ankomme, findes da nogen Nordenfjelds, som sig har at beklage, skal du ogsaa meddele dem Stevninger over deres Vederpart at møde paa en beleilig Tid til Bergen for forne vore Raad, og da udi lige Maade der at lide og undgjelde hvad Ret er. Kjøbenhavn 24 Septbr. 1567. T. IX. 405. Afskr. II. 454.

Olaf Hanssøn fik Brev paa St. Barthomæi Præbende udi Throndhjems Domkirke, som vaccerede efter Mester Kjeld, og han nu selv udi Værge har. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 30 Septbr. 1567. R. IX. 360. Afskr. II. 845.

Hans Jacobssøn fik Brev at være Lagmand udi Skien Syssel og forskaffe hver Mand Lov og Ret, som for ham hænder for Dom at komme. Kjøbenhavn 30 Septbr. 1567. R. IX. 361. Afskr. II. 846.

Til Vincents Juel.

Fr. II. V. G. t. Vid, at eftersom vi nogen Tid siden forleden havde affærdiget vor Pinke Gumphønen ind udi Baahuus Len at skulle hente Tømmer, og kom han igjen med Tømmer, det som ikke var saare godt, og har Skipperen ladet berette for os, at der var vel bedre Tømmer tilfangs, dog han maatte ikke det bekomme, hvilket os forundrer, og sende vi endnu vort Skib der heden; thi bede vi dig og ville, at du lader ham faa det Tømmer, som godt er, anseendes at Veien er lang