dig selv ydermere berette kunne; da efterdi vi derom ingen Besked vide, bede vi dig og ville, at du derom al Leiligheden forfarer, hvem samme Eiendomme tilkommer, hvad den skylder, og hvor vi kunne derfor udlægge dem Vederlag, som samme Eiendomme eie. Og paa det forne vore Undersaatter des snarligere kunne bygge og igjen komme til deres Næring og Bjering, du da til en endelig Ende paa vore Vegne med Eiernændene til samme Gods forhandler, og dem paa en anden Steds af vort og Kronens Gods udlægger og tilfredsstiller, hvor du. kan tænke os og Kronen til mindst Skade at være, og klarligen derom tilskriver os al Omstændighed, at vi derefter os kunne vide at rette, og hvor du ellers forœ vore Undersaatter udi nogre Maade kan være behjælpelig du da tilrammer deres Bedste. Kjøbenhavn 12 Septbr. 1567. T. IX. 402. Afskr. II. 451.
Fr. II. V. G. t. Vider, at os elskelig Mads Haraldssøn og Jens Lanng, Eders Borgemestere, have været her hos os og givet tilkjende, at efterdi Fienderne have afbrændt Eders By, og I agte den igjen at opbygge paa en Plads og Eiendom, kaldet Bruberg, som tilhører os elskelige Hans Pederssøn, vor Mand og Tjener, ere de paa Eders og deres egne Vegne begjerendes, at I mue bekomme samme Eiendom med nogre Gaarde deromkring liggendes, som I ville afbryde og Eiendommen bruge til Udmark, da ville vi Eder naadigst ikke forholde, at vi allerede have ladet tale med forne Hans Pederssøn om samme hans Grund, saa han os den bevilget har. Og have vi tilskrevet os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, at han forne Hans Pederssøn paa vore Vegne derfor skal udlægge Fyldest. Og efterdi vi ikke vide Besked om de andre Gaarde, I ere begjerendes at mue bekomme til Eders Udmark, da have vi tilskrevet forne Christiern Munk, at han al Leiligheden om samme Gaarde skal forfare, hvem de tilhøre, hvad de skylde, og overveie, hvad vi kunne igjen give, og paa det I des snarliger kunde bygge og komme til Eders Næring og Bjering, at han og til en endelig Ende paa vore Vegne skal Eiermændene til samme Gods og Eiendomme af vort og Kronens Gods paa en anden Steds fornøie og tilfredsstille, og os det siden skriftlig lade forstaa. Vi ville og paa Eders underdanigste Begjering unde Eder, saa mange, som agte at blive bosiddendes udi den By, som nu paany skal
