kelsdag; Klæder og Penge til Paaske er betalt dem. Knegterne ere ogsaa betalte og have faaet 1 Maaned paa Haanden, som Jens Splid ydermere kan undervise ham. At Eske derfor beviser sig (o. s. v.) Roskilde die Egidii (1 Septbr.) 1536. T. 1. 202. Afskr. 11–12.
Eske Bilde, Embedsmand paa Bergenhuus, fik Kvittans paa 2500 Mark danske Penge, som hans Foged paa Vallen Nils Berentsen paa hans Vegne har overantvordet Kongen som en velvillig Skjænk og Gave til hans Naades Krigsfolks Besoldning. Kjøbenhavn Allehelgensd. (1 Novbr.) 1536. R. I. 144. Afskr. 255.
Hr. Gude Galde Leide, at han maa komme til Kongen.[1] Relator Hr. Claus Bilde. Udat. (Høsten 1536?) T. I. fol. 294. Afsk. S. 13.
Henrik Holk fik Livsbrev pro servitio facto et faciendo paa Degnedømmet i Bergen efter Mester Christiern Hviids Død og Afgang, med dets Rente og al Rettighed. Roeskilde uden Dag[2] 1536. Relator Ditlev Brochtorff. F. 57.
Christoffer Anderssøn paa Skielledgaard i Sverige fik Brev, at han herefter maa og skal have kvit og fri alt sit Arvegods, som han i Norge liggendes haver[3], for Stødt, Leding, Gjæsteri og Sagefald i hans Livstid. Cum claus. consvet. Kjøbenhavn vor Frue Aften conceptionis (7 Decbr.) 1536. T. I. 252. R. I. 144. Afskr. 12. 255.
Hans van Tackelsborg, Høvedsmand for de 60 Knegte, der komme til Norge til Agershuus. [Brevets Indhold anføres ikke]. Udat. (1536 eller 1537.) T. I. 146. Afskr. 7.
Til Laurits Hanssøn, som kaldes Nordmand, at Kongen for Hr. Johan Rantzaus Forbøns Skyld har undt og forlenet ham en Norges Krones Gaard Stødle i Etne i Bergenhuus Len, der skylder aarlig 16 Huder og 16 Løber Smør, at beholde kvit og fri uden Afgift ad vitam, dog at den, som nu besidder Gaarden, skal beholde den saalænge hans Laugmaal er ude, eller og
- ↑ Gaute Galde havde i Febr. 1536 negtet Erik Gyldenstjerne paa Agershuus Hjælp mod Einar Tjeld. 8 Octbr. s. A. tilsagde han fra Oslo Kongen Huldskab og Troskab, og 21 Octbr. lod han sig af Almuen i Borgesyssels 12 Skibreder give Vidnesbyrd om, at han ikke havde ophidset den mod Kong Christian. (Originalen i danske Geheimearchiv). Kongens Leidebrev er formodentlig en Følge af disse Breve.
- ↑ I November, ifølge Kongens Brev til Eske Bilde. Dipl. Norv. II. No. 1119.
- ↑ I T. staaer istedet herfor: at Kongen ex speciali gratia har undt hans Tjenere i Norge o. s. v.
