en Sogneprest sine Sognefolk pligtig er, at I da lader ham beholde forne Sogne, og siden forskriver ham til Lensmanden, at han giver ham Collats, som det sig bør efter Ordinantsen. Lund 25 August 1567. T. IX. 391. Afskr. II. 447.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi forfare, at Michel Fosses Hustru udi Marstrand er død og afgangen, og os efter hende er tilfalden Halvparten af forne Michel Fosses Gaard; da efterdi vi behøve en Toldbod der sammesteds, og hertil haver kostet os meget at leie Toldbod fore, bede vi dig og ville, at du paa vore Vegne strax handler med forne Michel Foss om hans Halvpart udi forne Gaard, saa vi inden St. Michels Dag førstk. maatte bekomme samme Gaard fri til en Toldbod, og hvis du med forne Michel Foss for hans halve Part udi samme Gaard om tileens vorder, at du det ham paa vore Vegne betaler og derfor tilfredsstiller. Kjøbenhavn 5 Septbr. 1567. T. IX. 399. Afskr. II. 448.
Fr. II. V. G. t. Vider, at vi have bekommet Eders Skrivelse, derudi I give tilkjende Eder af Lensmanden paa Agershuus at være tilsagt, at efterdi Eders By er afbrændt, skulle I den igjen opbygge paa et andet Sted nærmere hos Slottet, eftersom vore forordnede Raad Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas Eder og have befalet; og ere begjerendes at mue igjen bygge Eders By paa den Plads, som den tilforn stod, formenendes Eder for adskillige Aarsager bedre at kunne dermed tilkomme, som Eders Skrivelse videre derom formelder; da ville vi Eder naadigst ikke forholde, at vi have derom tilforn talt og raadslaget med vore elskelige Rigens Raad og med dem overveiet al den Leilighed, og endeligen besluttet, at forne Oslo By skal lægges og befæstes paa det Sted, forne vore forordnede Raad den tilsagt og udviist har, bedendes Eder derfor og ville, at I samme Bygning og Befæstning, Eder og Riget til Bedste, lader foretage, og med Tiden og efter Leiligheden fulddriver, anseendes at det vilde falde Eder til dobbelt Besværing at bygge paa det gamle Sted, og det siden nedtage og igjen at flytte og opbygge; vi ville naadigst holde Eder ved de 7 [12?] Aars Frihed, vi Eder undt og givet have [ovenf. S. 547], og ellers vide og ramme Eders Gavn og Bedste, som vi vore troe Undersaatter det