Fr. II. Hilse Eder alle vore og Kronens Bønder og Tjenere, som bygge og boe over al Agershuus Len, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at en Part af Eder have lidt stor Skade af Fienderne, saa Eders Gaarde og Gods ere blevne afbrændte, da paa det I igjen mue komme til Næring og Bjering, have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at saamange af Eder, som Fienderne have brændt for, skulle nu udi et Aar, næst efter dette vort Brevs Datum regnendes, være fri og forskaanet for Landgilde at udgive; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles byde, at I retter Eder efter Eders Gaarde igjen at opbygge og at være vor Lensmand paa vort Slot Agershuus hørig, lydig og følgagtig, udi hvis han Eder paa vore Vegne tilsigendes og befalendes vorder, og udi alle Maade Eder skikker og forholder som villige, lydige, troe Undersaatter deres rette Herre og Konning og Fædrenerige pligtige ere. Kjøbenhavn 5 Juli 1567. R. IX. 355. Afskr. II. 839.
Christopher Olssøn i Mørdern fik Brev paa Kronens Gaard Holt udi Ullensager Sogn i Agershuus Len, fri uden Afgift, dog saa han skal tjene os og Riget deraf med en Gerusthest, og dermed lade sig bruge paa hans egen Kost og Tæring, naar Behov gjøres og ham tilsiges. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 29 Juli 1567. R. IX. 356. Afskr. II. 841.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi Salsborg er blevet af Fienderne afbrændt, da have vi befalet Byen igjen at skulle henlægges paa en bekvemmere Plads, end han tilforn laa, og os elskelige Hans Pederssøn [Litle], vor Mand og Tjener, har beret for os, at den Plads og Eiendom, som samme By skal bygges paa, ham tilhører; thi bede vi dig og ville, at du paa vore Vegne udlægger forne Hans Pederssøn saa megen Jord og Rente af vor og Kronens Eiendom, som han mister til samme Bys Bygning, og naar du forne Hans Pederssøn det udlagt har og os Besked derom tilskriver, ville vi lade give ham vort Brev og Forvaring derpaa. Kjøbenhavn 16 August 1567. T. IX. 383. Afskr. II, 446.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have undt og forlent os elske-
