Side:Norske Rigs-Registranter I.djvu/569

561

1567.

eftersom vi dig tiltroer; vi ville dig igjen med al Naade forskylde. Kjøbenhavn 25 Mai 1567. T. IX. 329. Afskr. II. 436.

Til Erik Rosenkrands.

Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi have undt og givet os elskelige Evert Bild, vor Mand, Raad og Admiral, al vor Rente og Rettighed udi det Skib og Gods, som for^ne Evert Bild tog fra de throndhjemske Borgere, efterat de havde svoret og tilhaande var gangen den svenske Claudius Collart, undertaget hvis I have efter vor Befaling givet dem, samme Skib have indført for Bergen, saa at for Evert Bild for^ne vor Rettighed [udi] for^ne Skib og Gods maa beholde; thi bede vi Eder og begjere, at I, uanseet hvis Breve vi derom tilforn have ladet udgaa til Eder eller Andre, lader for^ne Evert Bild følge for^ne Gods og Skib, og ingen Hinder gjøre ham derpaa. Kjøbenhavn 25 Mai 1567. T. IX. 330. Afskr. II. 437.

Til Bønderne over Bergenhuus Len.

Fr. II. Hilse Eder vore troe Undersaatter, Bønder og menige Almue, som bygge og boe over alt Bergenhuus Len, med Gud og vor Naade. Vider, at vi ere tilsinds at forskikke did op noget fremmed Krigsfolk, som der skal paa nogen Tid, blive liggendes, og dersom Fienderne dem understaa der at gjøre nogen Indfald, skulle de tilhjælpe at gjøre dem Modstand og Landet at forsvare og fordegtinge; thi bede vi Eder alle og hver særdeles byde, at I tiltænke at gjøre Tilføring med Gjengjerd efter for^ne Erik Rosenkrands’s Underviisning, saa at samme Krigsfolk der kunne fange nødtørftige Underholdning. Kjøbenhavn 25 Mai 1567. T. IX. 330. Afskr. II. 437.

Til Dommerne og Lagrettesmænd paa Færø.

Fr. II.. Hilse Eder alle Lagmænd, Lagrettesmænd og alle andre Fogder og Dommere paa vort Land Færø evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes Anders Madssøn, vor Foged der paa Landet, har frataget mange af vore Undersaatter deres Jord der sammesteds og Eiendom, og efterdi han har selv Landet udi Befaling, vil ingen understaa sig at dømme ham imod; thi bede vi Eder og befale, at I retter Eder efter retfærdeligen at dømme udi hvis Sager, for^ne vore Undersaatter kommer for Eder med udi Rette, og ikke ansee Gunst, Gave, Vild, Venskab eller nogen anden Fordeel, saafremt I ikke ville stande os derfor til Rette udi Fremtiden, om det befindes, at I gjøre nogen Uret, og hvis Domme I afsi-