Bønder over al Bergens Lagthing udi vort Rige Norge have ved deres Fuldmægtige ladet berette for os, hvorledes vor kjære Herre Faders, høilovlige milde Ihukommelses, Fuldmægtige Hr. Trude Ulfstand og Hr. Claus Bilde nogen Tid siden forleden af høibemeldte vor kjære Herre Fader have med Fuldmagt været affærdiget did ind udi Riget, Undersaatternmes Klagemaal at høre og at hjælpe hver Mand Lov og Ret, og da have de berammet og skriftligen forfattet nogen Artikle, lydendes Ord fra Ord, som herefter følger:[1]
Vi efterskrevne Trud Ulfstand, Høvedsmand paa Vardberg, Claus Bilde, Høvedsmand paa Baahuus, Riddere, Danmarks Riges Raad og k. Maj.s Hr. Christians, Koning Fredriks Søns, Alles vor kjæreste, naadigste Herres Fuldmægtige indskikkede i Norge, hilse Eder alle k. Maj.s Embedsmænd, Fogder og Lensmænd, Borgere og Bønder og menige Almue, som bygge og boendes ere over al Bergens Lagthing, kjærligen med Gud og vor Herre. Kjære Venner, som Eder vel vitterligt er, at k. Maj. os forskikket har med hans Naades Høimægtigheds Fnldmagt at hjælpe hver Mand Lov og Ret det yderste, Gud almægtigste os sin Naade give vil, kjære Venner, saa er os her mange og adskillige Brøst og Klagemaal forekomne, som nogen Tid lang bruget været have, dette Riges Indvaaninger til stor Nød, Skade og Trængsel, af hvilke vi foretaget have nogne klaglige Brøster og Ulov med disse nærværende gode Mænds, Riddersmændsmænds og andre velvise Rigens indfødte Mænds Raad og Samtykke at betragte, forhandle og remediere, vor kjæreste naadigste Herres Undersaatter til Nytte, Bedste og Bestand udi saa Maade, som herefter følger:
1. Først at den menige Mand, fri og ufri, Bønder og menige Almue holdes og blive skulle ved Norges Lov og Privilegier, som fremfarne Herrer og Konninger her i Norge dem naadelige undt og givet have. – 2. Item om Jorder og Eiendomme, som givne ere til Kirker her i Landet, er saa samtykt og besluttet, at hvilken Mand, som kjendes vil ret Odelsmand til nogen Jord, til Kirken given, og kan det skjelligen bevise med Odelsbreve eller sand Vidnesbyrd ind for Loven, da skal den,
- ↑ Denne Reces er før trykt i Sandvigs Oversættelse af Krags og Stephanii Christian III.s Historie II. 327–331, hvorefter flere Skrivfeil i denne Registrant ere rettede. En ganske anden Recension af denne Reces er trykt i Paus’s Forordninger II. 291–298.
