som af Breve og Segl, han medhaver, er at besee, ikke andet forfare, end han dertil noksom er foraarsaget; og efterdi han fast haster og begjerer med det første at maatte fange sin Besked og igjen at komme til Norge, bede vi Eder og begjere, at I ville give Eder hid til os, saa at I er her hos os tilstede tredie Pintsedag førstkommendes [20 Mai], og dersom os elskelige Evert Bildt, vor Mand, Raad og Admiral, kan komme fra Skibene, at I da tilsiger ham, at han paa samme Tid sig med Eder hid begiver, paa det om Alting kan tales og raadslaaes, og forne Erik Rosenkrands des iligere maa fange sin Afsked og komme igjen paa Reisen ad Norge. – – – – Fredriksborg 13 Mai 1567. T. IX. 320. Afskr. II. 431.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have tilskrevet os elskelige Erik Munk at skulle have Befaling over det norske og tydske Folk, saa meget os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand og Raad, fra Bergen har nedskikket, saavel de frie Skibe, du har udi Befaling, som de, han er Høvedsmand over. Thi bede vi dig og ville, at du Intet videre dig med din Befaling over forne Krigsfolk befatter. Kjøbenhavn 21 Mai 1567. T. IX. 329. Afskr. II. 435.
Olaf Kuldt, vor Proviantskriver, fik Brev paa et Kannikedom udi Oslo Domkirke, som er ledigt efter Mogens Thorbenssøn. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 21 Mai 1567. R. IX. 344. Afskr. II. 823.
Fr. II. Hilse Eder alle vore troe Undersaatter, Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Almue, som bygge og boe udi Bergenhuus Len, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes mange af Eder stille dem modvillige og ikke ville være os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand og Raad følgagtige, naar han Eder tilsiger imod vore og Rigens Fiender, men og udi andre Maade sidde ham overhørig fore; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde, at I rette Eder efter at være forne Erik Rosenkrands hørig, lydig og følgagtig udi Alt, hvis han Eder paa vore Vegne tilsigendes vorder, og om Noget paakommer, at I da troligen tilhjælpe at gjøre Fienderne Modstand og Nederlag. Dersom det sig og begiver, at Behov gjøres og Erik Rosenkrands Eder tilsiger, at I da Eder lader bruge efter hans Underviisning der
