Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter, Riddersmændsmænd, Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Almue, og alle andre, ædel og uædel, geistlige og verdslige, som bygge og boe over alt Agershuus Len, kjærligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi vi ere komne udi Forfaring, hvorledes vore Fiender de Svenske ere indfaldne udi Agershuus Len, have indtaget og bekreftet Hamer Gaard, belagt vort Slot Agershuus, og udi andre Maade tilføiet vore Undersaatter Skade og Afbræk, da have vi nu derfor affærdiget os elskelige Frants Brockenhuus til Brangstrup, Embedsmand paa vort Slot Salte, og Bjørn Kaas til Starupgaard, Embedsmand paa vort Slot Malmø, vore Mænd og Raad, med nogen vor Krigsmagt Eder til Hjælp, Bistand og Undsætning, og have vi befalet forne vore Raad at skulle med vort medhavende Krigsfolk af deres yderste Magt tilhjælpe, Eder at forsvare og haandhæve for Fiendernes Magt og Overvold, og hvor de forne vore Fiender der udi Landet kunne betræde og overkomme, skulle de gjøre dem Modstand, Afbræk og Nederlag, og hvilke af vore Undersaatter, som nødte og tiltvungne have svoret de Svenske og ville gange forne vore Raad igjen paa vore Vegne til Haande, dem skulle de igjen paa vore Vegne tage til Naade og af dem annamme Ed og Løfte, at de skulle være os og deres Fædrenerige hulde og troe, vort Gavn og Bedste vide og ramme, og vor Skade af deres yderste Magt afvende, og her efter imod vore og Rigens Fiender lade dem bruge som ærlige og lydige Undersasatter bør at gjøre for deres rette Herre Konge og Fædrenerige. Findes og nogen af vore Undersaatter, som sig modvillige og gjenstridige bevise, og [ikke] ville gange dem paa vore Vegne tilhaande, dem skulle de med Rov, Mord og Brand ligerviis som vore aabenbare og argeste Fiender forfølge, og hvor de dem overkomme kan, paagribe og nederlægge; thi bede vi alle forne vore Undersaatter, Riddersmændsmænd, Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Almue og alle andre, ædel og uædel, geistlige og verdslige, over alt forne Agershuus Len, at I retter Eder efter at være forne Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas hørige og lydige og følgagtige udi hvis de Eder paa vore Vegne tilsigendes vorder, ligerviis som vi selv personligen vare tilstede, og troligen tilhjælper at gjøre vore Fiender Modstand, Afbræk og Nederlag og Eders Fædrenerige at haandhæve og forsvare, og Eder derudinden villige og uspart
