Tid og saa hastigt ikke kunne forskaffe dig derfra samme Rør, men os tykkes dig selv meget bedre og snarere og for lettere Kjøb dem at kunne forskrive af Nederland. Sammeledes som du formelder om Glasenap og hans Knegte, da have vi derom talt med vor Feldtøverste os elskelige Daniel Rantzau, og givet ham al Befaling. Du vilde derfor med Alting, eftersom vi dig tiltroe, have Opseende udi den Landsende, og dersom noget synderligt dig forekommer, du da vilt os det lade vide. Kjøbenhavn 22 Novbr. 1566. T. IX. 103. Afskr. II. 394.
Fr. II. V. s. G. t. Vid, at os er tilhændekommet et Fortegnelse, som I have ladet skriftlig forfatte om nogen Ærinde, som hos os udrettes skal, hvilke vi udi vor og Rigens Raads Nærværelse overlæst have, og som I formelder om den Seilads i Nordlandene og deres Leilighed, da have vi efter forne vore elskelige Raads Raad for godt anseet paa denne Tid dermed at lade bestaa; naar Gud [vil] fredeligt vorder, kan det og andet, som Tiden nu ikke vil stede, forhandles; hvis I give tilkjende om de Kloster, de tydske[1] Munke have ladet bygge og opsætte, have vi forstandet, og bede vi Eder og begjere, at I med alsomstørste Alvor forbyde alle vore og Norges Riges Undersaatter, at de aldeles ingen Handel eller Vandel have med forne Munke eller nogen deres Forvandte og aldeles ingen Tilføring eller Førdring gjøre dem; findes Nogen, efterat det er forbudt, derimod at gjøre, at I da derover straffer, som værdt [ved] bør. Hvad I røre om vore Borgeres og Indbyggeres Handel og Vandel hos Bønderne, vide vi paa denne Tid ikke at kunne forandre; thi at dersom Borgerne ikke skulle kjøbe med Bønderne, kunne vi hos os ikke betænke, at Kjøbstæderne længe kunne blive ved Magten; dog kan derom i Fremtiden ydermere tales og forhandles. Udi denne ubeleilige Tid vide vi ikke, hure de Nordlandske med Vagt og Landeværn kunne forskaanes; thi I have selv at betænke, at dersom ingen Modstander vare, kunde Fienderne, som dem ikke forsømme, om de see Tiden, letteligen skaffe deres Vilje, os og Riget til overmaade stor Skade. Som I formelder om Skatten, bede vi Eder og begjere, at I dermed ville bestille, eftersom I vide vort Gavn kan være, saa at vi kunne bekomme Pengene det første muligt er. Om de Tydskes Kirker I give tilkjende, kunne I selv,
- ↑ Skal vist være rydske d. e. russiske.
