lovet have, bevise dem paa vore Vegne som de pligtig ere, hvorfor vi have ladet vort aabne Brev udgaa til dem, hvilket vi Eder herhos tilskikke, bedendes Eder og begjere, at I ville udi Feldtøverstens Nærværelse beskede til Eder vor danske Ritmestere og alle af Adelen, som under dem rider, og dem samme vort Brev forelæser, og siden paa det alvorligste paa vore Vegne dem tilsiger og befaler, at de dem i alle Maade mod forne vor Feldtøverste holder og skikker som det sig bør, og ham være hørige, lydige og følgagtige, ligerviis som vi selve personligen tilstede vare. Naar det er skeet, at I da Eder beraadslaaer med Feldtøversten, om I samme vort Brev for alle de andre danske Ryttere skulle lade læse, eller og ei, og hvad Eder da raadeligst synes og I kunne betænke os gavnligst kan være, at I det dermed ville udrette. Fremdeles bede vi Eder og begjere, at I med al Flid ville befordre og Alting der heden hjælpe raade, at Krigsfolk for ingen Deel drager neder, men at de igjen maatte komme paa Toget udimod Fienderne og noget mærkeligt udrette; thi at, det Gud forbyde, dersom de begave dem hid ned, var Intet vissere at formode, end at Fienderne fulgte dem efter ind udi vort Land, og det da ydermere, end det allerede er, forherjet og fordervet, og da skulde vort Krigsfolk ligevel foraarsages det her nede imod Fienderne at udrette, hvis kunde bestilles i Fiendelandet; hvad for stor Skade det vilde være os og vore Riger, saa og hvad Forskrækkelse det vilde gjøre alle Rigens Indbyggere, dertilmed baade Ulydighed baade med Hjælp og Undsætning at opvække, det give vi Eder selv at betænke. I ville derfor i alle Maade gjøre, som vi Eder naadigst tiltroer, og vi os visseligen tilforlade. Vi ville Eder og naadigst ikke forholde, at den 26 Juli sidstforleden sloges voré Orlogsskibe med de Svenske under Øland fra om Morgenen Klokken var ved 9 og til 4 slet om Aften, og har vore Skibe med samt de Lybske holdt dem vel, saa at ingen af dem store eller smaa var blevet tilbage, men hver har gjort saa meget muligt var, dog have de ikke kommet til at borde med Fienderne, og finge vi paa vore Skibe ingen Skade, ikke heller synderligt paa Folket uden Christoffer Mogenssøn [Hardingmand til Brandstorp] er blevet skudt. Hvad Skade Fienderne fik, er os Intet vist forekommet, dog er at formode, at det uden Skade paa deres Side ikke er afganget. Efterat de havde slagets, er vor Admiral [Hans Lauritssøn Jernskjæg] med al Flaaden
Side:Norske Rigs-Registranter I.djvu/526
Utseende