har ladet berette for os, hvorledes at han er neddragen af vort Rige Norge og hid til Kjøbenhavn, her sammesteds at studere og sig videre udi boglige Kunster at beflitte, og derfor underdanigst er begjerendes udi Norge at mue være fri for Skat og Tynge, af hvis Rente og Indkomst han der har; da paa det forne Hr. Jørgen Erikssøn des bedre maa fremmes udi hans Studiis, Religionen til Bedste, have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Hr. Jørgen Erikssøn maa være fri for al Skat, Tynge og Besværing udi Norge udi to samfælde Aar næst efter dette vort aabne Brevs Datum regnendes. Cum. inhib. sol. Kjøbenhavn 17 August 1566. R. IX. 333. Afskr. II. 806.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade os elskelige Fru Eline, Christoffer Mogenssøns Efterleverske, maa have, nyde, bruge og beholde alle de Len, som hendes Huusbonde, forne Christoffer Mogenssøn, af os havde udi Forlening, fri uden Afgift, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; dog saa at hun skal gjøre os og Riget deraf tilbørlig Tjeneste og holde Godset ved Hævd og Magt, og Bønderne derpaa boendes ved Norges Lov, Skjel og Ret, og Ingen af dem at uforrette imod Loven eller med nogen usædvanlig Paalæg besvære; skal hun og frede Jagten og til Upligt ikke forhugge eller forhugge lade nogne de Skove, der til ligger i nogen Maade. Cum. inhib. sol. Kjøbenhavn 18 August 1566. R. IX. 333. Afskr. II. 807. (jfr. S. 440).
Fr. II. V. G. t. Vid, at eftersom du tilforn har fanget vor Skrivelse, og vore Commissarier siden ogsaa have skrevet dig til om nogen Skytter, som du til dem forskaffe skulde, til Hjælp at bruge mod vore og Rigens Fiender, da efterdi vi forfare, at en stor Part af vore Skytter ere døde og omkommet, og der nu vel behov gjøres andre udi deres Sted at forskaffe, bede vi dig og ville, at du strax iligen og uden al Forsømmelse forsamler 4000 de bedste Skytter, da kan bekomme, og med dem uforsømmeligen selv udi egen Person giver dig til vor Feldtøverste og Commissarier, og siden retter dig efter, hvis forne Feldtøverste dig befalendes vorder; du vilt derudinden ingen
