den og ned til Hans Skrivers Huus paa Aske; item en Gaard, kaldes Hostenn [Haasteen], liggendes søndenfor Munkeliv og er af Munkelivs Gods, skylder aarligen en Løb Smør, og er fri for Leding og Tiende, med sine Lotter og Lunder, som der nu tilligge. Og skal det være forne Tønnes Claussøn og hans Arvinge frit fore, om de det behov har, at sælge og afhænde forne Grunde, Gaard og Eiendom til Indbyggere udi Bergens By, dog saa fore Tønnes Claussøn og hans Arvinger skulle være os og vore Efterkommere, Konger udi Danmark og Norge, og Rigerne hulde og tro, og skal han sætte paa forne Jordegods Kjøbstæds Bygning og den holde ved god Hævd og Magt, saa deraf kan gange til os og Byen slig Tynge og Besværing, som af andre frie Borgergaarde der sammesteds. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 30 Mai 1566. R. IX. 328. Afskr. II. 799. (jfr. S. 344–345.)
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at dersom denne Brevviser Hans Bagge Hr. Nils paa Vosses Død overlevendes vorder, og sig udi sin Studies Sag forfremmer, saa han kan tjene Religionen, da skal han mue bekomme det Præbende, som ledigt bliver efter forne Nils’s Død udi Bergen Domkirke, og det med Bønder, Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse have, nyde, bruge og beholde, til saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa at naar han ikke studerer hos nogen Universitet, da skal han residere hos Domkirken, og gjøre slig Tynge og Tjeneste inden Kirken og uden som andre Kanniker der sammesteds, og være Ordinantsen, som om Religionen er udgivet, og Kapittels Statuter aldeles undergivet. Skal han og bygge og forbedre den Residents, som han til samme Kannikedom fangendes vorder, og den holde ved god Hævd og Magt, og Bønderne der tilliggendes ved Norges Lov, Skjel og Ret, og Ingen af dem uforrette imod Loven, eller og udfæste af deres Gaarde, emeden og al den Stund de aarligen til gode Rede yde og udgive deres Landgilde og anden Rettighed og holde deres Gaarde ved Hævd og Magt: skal han ikke heller besvære dem med nogen ny Huusbondehold, ikke heller paalægge dem nogen anden ny Besværing, ei heller forhugge eller forhugge lade nogen de Skove, der ligger til, til
