eftersom I kunne tænke gavnligt kan være, og os og Riget magtpaaligger. Kjøbenhavn 8 April 1566. T. VIII. 517. Afskr. II. 332.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi vi forfare af din Skrivelse til os, at de Knegte, som du har hos dig, skulle ikke ville lade dem bestille udi Aarspendinge, og efter den Besked skal den Besoldingen løbe os meget høi, da bede vi dig og ville, at du med vor Høvedsmand Jacob Wiitz [Wintze] vil forhandlet, saa alle de Dobbelt-Soldener give dem hid ned til Kjøbenhavn; her ville vi lade regne med dem og afbetale, dog at du igjen hos dig beholder saa mange Hageskytter, som der ere med Befalingsmændene; desligeste at du og tilskikker os klare Register og Besked paa, hure meget vi forne dobbelte Soldener ere skyldige; vi skikke dig herhos vort Brev til dig og form vor Høvedsmand samtligen tilskrevet, deraf du ydermere vor Mening derom har at forstaae. Og paa det de Knegte, som hid ned skulle, ikke skulle foraarsages at tage fra vore Undersaatter paa Veien, have vi tilskrevet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, at han skal til dig forskikke en Summa Pendinge, der du samme Knegte til Tæring kan forstrække; sammeledes skal han og forsende til dig Pendinge at forstrække Hageskytterne, som du hos dig beholdendes bliver. Du vilt nu Alting med Flid udrette, og vort Gavn og Bedste udi alle Maade vide og ramme, som vi dig tiltroer. Kjøbenhavn 9 April 1566. T. VIII. 518. Afskr. II. 333.
Fr. II. V. s. G. t. Vid, at Eders Tjener Erik Munk nogen Tid siden forleden har ført en Karl hid ved Navn Hans Garp[1], hvilken for sin Misgjernings Skyld er dømt fra Halsen der udi Bergen, og siden er forne Erik Munk draget herfra og ingen Besked gjort om samme Karl; da efterdi forne Hans Garp der udi Landet har forbrudt sig, og Dommen er ham der sammesteds overgaaet, kunne vi os ikke lidet forundre, at I ham hid forskikker, og derfor nu sender ham did tilbage igjen, bedendes Eder og begjere, at I der lader rette over ham, eftersom de Domme over ham udgangne ere formelde, og hvilke andre, som forbryde Livet og der udi Landet blive dømt, at I dem der sammesteds lader stande deres Ret, og dem ikke hid ned for-
- ↑ Jfr. Liber capituli Bergensis, udg. af Nicolaysen, især S. 130.
