Brev og Segl kunne bevise sig at være ret Eier til nogen Grunde i Dreggen, som vi til forne vort Slot bekommet har, Fyldest og Vederlag derfor af vore og Kronens Grunder udi Bergen, saa og af de øde Klosters og øde Kirkers Jorder og Grunder der sammesteds, som os tilkommer, saa at samme Lodseiere skeer Skjel og Fyldest, for hvis de udi Dreggen mist haver, enten udi bygt eller ubygt Jord, og at I have flittig Indseende, at os og Kronen ikke skeer for kort, givendes fra Eder beskrevet etc. Kjøbenhavn 4 Octbr. 1565. R. VIII. 569. Afskr. II. 768.
Fr. II. Hilse Eder os elskelige Jørgen Daa til Damsted, Jens Pederssøn til Bro, Erik Ormssøn til Vatne, Amund Lauritssøn til Ske, Mads Størssøn i Bergen, Christopher Nilssøn i Stavanger, Lagmænd Nordenfjelds i Norge. Vider, at vi have befalet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, at skulle paa vore Vegne tilskifte os Ask og saa meget Gods, som paa Askøen liggendes er, ehvem det eier enten for Forlening eller Arv; thi bede vi Eder og befale, at I forsamle [Eder], naar og hvor forne Erik Rosenkrands Eder paa vore Vegne tilsigendes vorder, tagendes til Eder gamle Oldinge, og da udlægge og fuldgjøre Lodeierne, som Gods have paa forne Askøen, af vore og Kronens Gaarde og Gods, efter forne Erik Rosenkrandses Underviisning, at hver fanger Fyldest og Vederlag for hvis de paa Askøen have og vi af dem bekomme, saa at det gaaer ret og ligeligt til, og det giver fra Eder beskrevet etc. Kjøbenhavn 4 Octbr. 1565. R. VIII. 570. Afskr. II. 769.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, nogen Tid siden forleden med en Fundats for os har ladet bevise, at hans Forældre have givet til Lysekloster et Steenhuus, paa Vor Frue Kirkegaard udi Bergen staaendes, og en Grund paa Stranden liggendes der sammesteds, kaldes indre Arnegaard, som Rasmus Smed nu skal paa boe, og Abbeden udi forne Kloster har udgivet sit Grundbrev, lydendes, at naar Fundatsen ikke ved Magt holdtes, da skal samme Steenhuus og Grund komme igjen til dem, det bortgivet havde, eller deres Arvinge, hvorfor forne Erik Rosenkrands underdanigst er begjerendes, at vi ville naadigst tilstede ham at maae bekomme
