Otte Stigssøn et almindeligt Søbrev til Bergen og hid
(til Danmark) igjen. Udat. (Høsten 1532) C. 121. Afskr. 464.
Hans Symmeler fik Livsbrev til sig og sine Børn, det ene efter det andet, hvilket længst lever, paa Gaarden Fors, uden al Afgift, dog saa at han og de skulle selv besidde [ɔ: bo paa] Gaarden, bygge og forbedre den. Cum inhib. sol. Gottorp St. Mikkels Dag (29 Septbr.) 1532. Dom. rex per se. F. 51.
Peder Brockenhuus fik Forleningsbrev paa Livstid pro servitio facto et faciendo paa Norges Krones Len Ingedal med al kgl. Rettighed, mod tilbørlig Tjeneste og saadan aarlig Afgift, som deraf pleier at gange o. s. v. Cum claus. consv. Gottorp Mandag eft. Dionysii mart. Dag (14 Octbr.) 1532. Dom. rex per se. F. 51. C. 126. Afskr. 464.
Mester Morten Krabbe, Provst i Oslo, fik Følgebrev til Bønderne i Fulde [Follo] Len og ane Andre, som af Arilds Tid have ligget og tjent til Provstiet i Oslo udi Mariæ Kirke, at de skulle svare ham. Cum claus. consv. Gottorp Fredag før[1] Simonis et Judæ Dag. (25 Octbr.) 1532. Dominus rex per se. F. 52. R. I. 143. Afskr. 253.
Samme Mester Morten Krabbe fik Følgebrev til Bønder og Kronens Tjenere under St. Laurentii Hospital hos Oslo, at svare ingen anden end M. Morten. C. el. consv. Gottorp Fred. f. Sim. et Jud. (25 Octbr.) 1532. D. rex per se. ibid.
Peder Skram, Kongens Hofsinder, fik ti Aars Brev pro servitio facto et faciendo paa Ski-Syssel fra Brevets Dato, mod Tjeneste og sædvanlig Afgift. Cum inhib. sol. Gottorp Søndag eft. Martini Dag (17 Novbr.) 1532. Dom. rex per se. F. 52. R. I. 143. C. 131. Afskr. 253. 464.
Hr. Mogens Gyldenstjerne, Embedsmand paa Malmøhuus, lik Livsbrev paa Tune og Skjeberg Len pro servitio facto et
- ↑ I R. I. staar her „efter;“ Brevet bliver da af 1ste Novbr.; men da det følgende, vistnok samtidige, ialfald neppe ældre Brev, ligesom den originale Registrant har „før,“ er der paa første Sted vistnok en Skrivfeil.
Lagmand var i Holland i Vincents Lunges Tjeneste, og Almuen maatte have en Lagmand til Lagthinget. Erik Ormssøn, en ung Mand og Bispens Frænde i Stavanger, havde bedet om Lagstolen, men Bilde torde ei betro ham den, da Lagmanden har stor Magt over Almuen. (Kgl. Bibl. i Kjøbenhavn. Nye Manuskr. Saml. No. 1058. d. fol.) Jfr. ovenfor S. 26. Dipl.Norv. II. No. 1093 viser iøvrigt, at Nils Claussen i Norge kaldtes Abt, ikke Kaas, og at Biskop Hoskold af Stavanger allerede i Juni 1529 anbefalede ham til ogsaa at blive Lagmand paa Agdesiden.
