Jens Pederssøn fik Brev paa Kronens Gaard Frafjord,
som Holger Bagge sidst udi Værge havde, mod sædvanlig
Afgift. Kjøbenhavn 18 Juni 1565. R. VIII. 559. Afskr. II. 758.
Gfr. S. 418).
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at som I lader give tilkjende om det tydske Krigsfolk, som vi have liggendes udi Throndhjem og paa Steenvigsholm, og at det allerede har kostet en stor Summa Pendinge og mere det vil gjøre, om de længere skulle fortøve der, saa at der vil falde os fast besværligt dem der længere at holde, see derfor raadeligt og godt at være, at Folket tages igjen udi Aarspendinge, eftersom de tilforn var bestelte, eller og derfra forløves, da ville vi Eder naadigst ikke forholde, at vi have bekommet Skrivelse fra os elskelige Herluf Skave, vor Mand og Tjener, og han giver tilkjende, at Fienderne have gjort Indfald der udi Lenet, og dersom han ikke havde havt samme Knegte, vilde det standet hardt at drive dem tilbage igjen, og de skulle endnu ligge ham for Døren, saa man ikke veed, naar de falde der ind igjen, hvorfor er at befrygte, at dersom vi saa hastigt og uforseendes førdret Knegterne derfra hid ned, og han ikke havde Folket istedet igjen at gjøre Fienderne Modstand, kunde det komme os til stor Skade, dog dersom der var Raad til, at Bekostningerne kunde forringes, saa vi det gjerne; thi bede vi Eder og begjere, at I vilde tilskrive Herluf Skave og Eders Raad og Betænkende derom tilkjendegive, saa og hans Mening igjen forfare, og siden blive tileens, hure Alting os og Riget til Gavn og Bedste kan bestilles, og dersom I kunne faae Raad til saa meget Folk, som den Ort Lands med forvares kan, da mue I siden bestille, at Knegtene forløves og forskikkes ned til Kjøbenhavn; herom ville I Alting selv ydermere betænke, og i de og andre Maade vort Gavn og Bedste vide og ramme, som vi Eder tiltroer; dertil ville vi os visseligen forlade. Fredriksborg 26 Juni 1565. T. VIII. 320. Afskr. II. 298.
Til Herluf Skave, at Hr. Peder Matssøn har ladet berette for Kongen, hvorledes de Svenske har været udi Herdal Sogn, der som han var Prest, og forne Sogn afbrændt, og er begjerendes, at han igjen maatte forsørges med et andet Sogn der udi Stigtet, og Kongen ham naadigst undt har det første
