hæderlig og høilærde Mand, Doctor Jens Skjelderup, Superintendent udi Bergens Stift, har været hos os og givet tilkjende, hvorledes at ham skal være bevilget udi det Brev, ham af vor kjære Herre Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, paa hans Underholdning givet er, at han aarligen skal have af den Eng, til Munkeliv Kloster har hørt, saa meget han kan føde 2 Heste og 8 Kjør med, hvilket ham hertil ikke er udlagt. Sammeledes beretter han, at det Kloster, hvorudi han har hans Vaaning, er saa stort og vidt begrebet, at det er ham umuligt ved Magt at holde, befrygter sig derfor, at han og hans Arvinge skulle komme udi Skade, om der tales paa i Fremtiden, at Klosteret forfalder, eftersom han Eder ydermere berette kan; thi bede vi Eder og begjere, at I lader udlægge ham den Eng, som foran hans Brev omformelder. Desligeste at I lader forvisse ham saa mange af de Huse udi Graabrødre Kloster, som han kan have en bekvem og en god Værelse udi, og dertil saamegen Plads og Rum, som ham behov gjøres, hvilket altid herefter kan blive til en Superintendents Residentse, og dersom nogen Brøst findes paa Husene, at I da lader dem færdig gjøre, og dermed siden Eder forholder, eftersom Ordinantsen udviser; hvis Brøst nu findes paa Klosteret, have vi med forne Doctor Jens Skjelderup omdraget, saa at han eller hans Arvinge ikke skulle stande derfor til Rette. Kjøbenhavn 23 Mai 1565. – Seddel: Sammeledes, dersom der ikke findes til Munkeliv Kloster saa meget Eng, som ham kan udlægges til at underholde 8 Kjør og 2 Heste med, at I da ville finde Raad og udlægge ham saa meget paa et andet Sted, saa det Brev, høimeldte vor kjære salig Herre Fader ham derpaa givet har, maa blive ham fuldgjort. Datum ut in literis. T. VIII. 295. Afskr. II. 291.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelige, hæderlige Mand Doctor Jens Skjelderup, Superintendent udi Bergens Stift, for os har beret, hvorledes at der han er kommet did til Norge, er ham foreviist hans Superintent-Residents at skulle have udi et Kloster der i Byen, hvilket skal være stort begrebet og mange Huse derpaa, saa det ikke staaer ham til ved Magt at holde, og befrygter sig, at naar han er død og afgaaer, skal hans Arvinge tiltales og efter Norges Lov trænges til at staae til Rette for hvis Brøst, som findes paa samme Kloster; da have vi befalet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad
